142 «Har nogen av dere en maake til at skuffe væk sneen med?» ropte han. Underofficer Larsen hentet en spade fra ski- kjælken. Og nu begyndte et hidsig arbeide med at rydde laavebroen for en flere meter høi snedrive, som dels var blaast sammen under stormen og dels hitrørte fra et ras fra laavetaket og som sperret enhver adkomst til det indre. Fabians faamælte og fraværende væsen la en dæmper paa alle, og det blev lydløst stille, da den svære døren skrek paa sine hængsler og ga efter for det fælles tryk. Forsigtig gik de ind i laaven, og i skinnet fra en elektrisk lommelygt opdaget de barnet, sovende i høiet. Det blev vækket, fik mat, og da man forstod, at det intet feilet og at det hadde fulgt en sidevei og under uveiret søkt ind i løen, hvor det i sin overtræthet var sovnet, glemte de Fabians nærvær, og det summet med ett av ivrige, glade stemmer. Men ingen hadde bemerket, at Fabian i al stilhet var strøket avsted til bygden for at melde den glædelige nyhet til forældrene.