XV. Fabian sat med sin sykeprotokol og den nyhentede post foran det aapne vindu. Det var sligt et herlig vaarveir, og han nød solvarmen. Mekanisk viftet han en plagsom flue væk fra panden og saa ut over haven, hvor moren og Virak holdt paa med at sætte bundter av tuli- paner, sneklokker, violer og andre blomster i vandkummer, for at de skulde holde sig til den næste dag, da de skulde sendes til byen. Det var merkelig, hvor mange bestillinger Nellik-Berthe fik, efterat beretningen om Fabians opdagelse av den bortkomne smaapiken hadde staat i aviserne. Den hadde aabenbart gjort et sterkt indtryk, for antallet av syke, særlig om aftenen, var tiltat i en paafaldende grad. Han bladet i protokollen. De fleste var fine fruer, som var kommet til ham uten mandens vidende, og enkelte av dem hadde negtet at opgi sit navn eller de hadde — som han forstod — kaldt sig for noget andet, end de i virkeligheten het. Men der var ogsaa endel mænd, og mange av dem sat i fremtrædende stillinger. Fabian slog boken sammen og veiet den mel- af