XVII. Der er en ørkenvind, som heter Samum. Ordet betyr gift. Som en tør og glødende feberaande reiser den sig fra urgrunden i de golde, endeløse sand- strækninger og jager frem som et alt tilintet- gjørende dødspust. Luften fyldes av en sær susen, himlen er blyfarvet og solen, der staar som en dunkelrød skive i horisonten, kaster ingen skygge. Araberne lægger sig ned og indhyller sig i sit Kejiche, sit hodetørklæ, og kamelerne graver mule og næse ned i sandet. Men ingen og intet kan værge sig mot den farlige giftvind. Den trænger sig ind overalt og har død og pestilens i sit følge. I syv dage raser feberstormen. Saa lægger den sig og trækker sig tilbake dit, hvor den kom fra. Slik er det med det løse rygte, naar det be- gynder at gaa i omløp. Det undfanges i mørke, fødes i dølgsmaal og vokser frem i det skjulte. Det er aliesteds nærværende og dog intetsteds. Det trænger sig ind overalt og baner sig vei gjennem lukkede dører. Og overalt, hvor det naar frem, svir det som ganfluen en sort stripe i menneskets sind. 11 — Lie: Mirakeldoktoren.