Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Sprog, Bøger og Kundskaber
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dette høres ganske rimeligt; men det forholder sig dog ikke
ganske saa. Det er sandt, at de enkle Ord er temmelig faa i
kinesisk; men man faar dog istand den tilstrækkelige Rigdom dels ved
at udtale det samme Ord paa forskjellig Maade og derved give det
mange forskjellige Betydninger, dels ved at sammenstille flere af disse
korte Ord til et og forbinde dem ved Bindetegn, saaaledes som vi
ser det i de kinesiske Navne (som Kvang-Tung, Kan-Su osv. Dog
iagttager ikke Europæerne altid dette og skriver derfor f. Ex. Nanking,
Peking osv. for Nan-King, Pe-King). Derved bliver Sproget
temmelig rigt alligevel. — Og hvad nu Vanskeligheden ved at lære det
angaar, saa er det sandt, at Sproget er meget enkelt og simpelt, og
at det er en umaadelig stor Lettelse, at man slipper alle disse
Bøininger, som Begrebsordene undergaar f. Ex. i græsk og latin; men
saa faar man det igjen paa andre Punkter. Allerede den nævnte
Sammensætning frembyder sine Vanskeligheder. Dertil kommer, at
jo mindre et Sprog har af Bøining, desto nøiere er det paa
Ordstillingen (Ordenes Paahinandenfølge i Sætningen). Men den
allerstørste Vanskelighed er dog den, at det samme Ord kan faa saa mange
Betydninger efter den forskjellige Udtale. Der er i Kina mindst fire
forskjellige Maader at udtale et Ord paa, nemlig jevn og lav Tone,
jevn og høi Tone, stigende Tone (omtrent som i Enden af et
Spørgsmaal i norsk) og endelig synkende Tone (noget i Lighed med
Tonefaldet i et bejaende Svar i norsk). I Landets offentlige Sprog
(Mandarin-Dialekten) er der ikke blot fire, men fem saadanne
forskjellige Udtalemaader, i enkelte Dialekter endnu flere (lige til otte).
Dette er naturligvis meget vanskeligt at klare, da der kræves baade
fint Øre og en bøielig Tunge. Men hertil kommer endnu, at det
samme Ord ogsaa med samme Udtale kan faa flere Betydninger
ligesom i norsk (f. Ex. Ordet Maal, der jo betyder baade Røst,
Sprog, et Redskab til at maale med og endelig noget, man stræber
efter). Saaledes gaar det til, at det samme Ord i kinesisk kan faa
Betydninger i dusinvis. Kinamissionæren Lechler opregner saaledes
ca. 50 Betydninger bare for det lille Ord Fu. Det kan saaledes betyde:
Mand, Kone, Ædelsten, Tiger, Fader, Svigersøn, Kjedel,
Blomsterkalk, Indvolde, Dødsbudskab osv.; det kan betyde at kalde, hjælpe,
bøie, bære, anordne osv., og det kan betyde nær, rig, bitter osv.
Det kan med andre Ord være Substantiv Adjektiv eller Verbum
uden nogen Forandring i Formen. Sligt maa naturligvis for den
fremmede volde megen Forvirring.
Der fortælles da ogsaa mange ret snurrige Historier om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
