Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Kinas Religioner - b. Kinas „filosofiske Religioner“ - 1. Taoismen - 2. Confucianismen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—32——
dybt over Guddommen, og han udledede af den sine Grundsætnin-
ger baade for den enkeltes og for Statens Liv. Han lagde en
respektabel Grundvold— for en Hedning at være — baade i The-
ologi, Sædelære og Politik.
(2). Evnfucianismen.
Kongtse, — som Europæerne gjerne kalder Confucius, —-
var en lidt yngre samtidig af Laotse. Han var født i Staten Lu
i Provinsen SjansTung (i Aaret 551 før Kristus), hvor han
ogsaa opvokste, levede og virkede — med enkelte Afbrydelser ——— lige
til sin Død i en Alder af 73 Aar, og hvor endnu hans Gfterkoms
mere lever (i et Antal af 11,000, siger man). Han beskrives som
en Mand af meget ftatelig Figur og et respektindgydende Udseende.
Allerede fra sit femtende Aar hengav han sig til alvorlig Forskning,
og 23 Aar gammel optraadte han som Lærer og samlede snart en
stor Skare hengivne og beundrende Disciple om sig. Han var sor-
resten ikke bare Lærer; han kom ogsaa meget ung i Statens Tje-
neste og var en Tid i meget høie, offentlige Stillinger. Men Sæ-
derne var saa fordærvede, at han atter maatte opgive sit offentlige
Hverv og endog gaa i Landflygtighed, ja en Tid blev kasteti
Fængsel, fortælles der. Han fik dog komme tilbage til sin Fædrene-
-egn tilslut og der ende sine Dage i Fred.
Det berettes, at han engang aflagde et længere Besøg i Nabo-
provinsen Honan, for en væsentlig Del for at træffe den derværende
beromte Vismand Laotse, om hvem vi allerede har talt. De var
dog for ulige til, at der kunde blive noget fortroligere Forhold
mellem dem. Laotse var en ægte Grubler, medens Kongtses
Sind mere var vendt mod det praktiske Liv og hans Bestræbel-
ser navnlig gik ud paa at studere de gamles Meninger for derpaa
at grundlægge en brugbar praktisk Veiledning om, hvorledes baade
den enkelte og Staten bedst burde indrette sit Liv. Derfor kunde
disse to heller ikke forstaa hverandre. Dog følte Kongtse sig rent
overvældet af den andens overlegne Tænkeevne og gaadefulde Dyb-
find. Da han engang kom tilbage fra et Møde med ham, og hans
Disciple spurgte ham, hvorledes han syntes om ham, svarede han:
»Jeg kjender Fuglenes Evne til at flyve, Fiskenes til at svømme og
de vilde Dyrs til at løbe. For de løbende kan man sætte Snarer,
for de svømmende Garn, og de flyvende kan man skyde med Pile;
men hvad derimod Dragen angaar, saa er jeg ude af Stand til
at forstaa, hvorledes den bestiger Vind og Skyer og hæver sig til
Himlen. Jdag saa jeg Laotse, — er ikke han som Dragen?"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
