Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Kinas Religioner - b. Kinas „filosofiske Religioner“ - 2. Confucianismen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—33——
Der er 5 saakaldte hellige Bøger (King), som tillægges
Kongtsez men det er vel tvivlsomt, om han har skrevet nogen af
dem, og ialfald er det kun den ene, og det den mindst værdi-
fulde, nemlig den, som indeholder en Del kortfattede historiste Oplys-
ninger om det Rige, hvor han hørte hjemme, som er af ham. De an-
dre har han vel bare samlet og ordnet. De bestaar dels af Sange,
dels af Historie, dels af Regler for god Opførsel baade for den
enkelte og i Staten og Familien. Der er dog heller ikke i disse
noget religiøst Indhold. De, som vil have en ,,religionsløs;Moral«,
vil i Kongtse finde sin Mand. Det er derfor ogsaa besynderligt, at
en saadan Mand kunde udgive den saakaldte »Forvandlin-
gernes Vog« (Ji-King), der er as et saa mystisk Indhold, at den
saa lidet som vel muligt stemmer med den tørre Kongtses Karakter.
Forrestcn er det ikke af disse Bøger, som tillægges ham, man faar
de bedste Oplysninger om hans personlige Meninger og Lære. Det
faar man af de Samtaler mellem ham og hans Disciple, som disse
har udgivet, og som er samlede i en Bog, der kaldes »Lyn-jy«.
Men om alt, hvad der her tillægges ham, ogsaa virkelig er fra
ham, er vel tvivlsomt.
Som allerede bemærket, var ikke Kongtse nogen Religions-
stifter. J det religiøse holdt han sig i det væsentlige til den
Urreligion, han allerede forefandt. Han havde i det hele en over-
ordentlig stor Respekt for det gamle og nedarvede baade i Religion
og i Sæder og Skikke. Om Gud talte han yderst sjelden, men
desto oftere om ,,Himmelen« og ,,Jorden« som de Væsener,
hvis Love laa til Grund for alt, og som det gjaldt at udforske og
lægge til Grund for Statens, Familiens og den enkeltes Liv. Og
mange as de sædelige Bud og Regler, han gav, var i og for sig
sfortræffelige. Vi skal kanske senere give Prøver paa dem, men har
ikke Plads for dem her. Han var, med et Ord, en god praktisk
Visdomslærer for sin Tid og sit Folk, en Mand, der havde bedre
Begreber om et rent og borgerlig ustraffeligt Liv end de allerfleste
hedenske Vismænd. Men han befattede sig da ogsaa kun med dette
Liv. Alle Spørgsmaal om Livet efter Døden undveg han med den
Bemærkning at han endnu ikke havde kunnet udgrunde Livet, og
hvorledes skulde han da kunne give nogen Belærelse om Døden og
:det, som ligger bag den.
Men hans Disciple, og navnlig de følgende Slægter, sørgede
sfor, at den Mand, som selv bare vilde være en Visdomslærer for
dette Liv, efterhaanden blev gjort til en Religionsstister, ja ophøiet
3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
