Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 9. Missionens Historie i Kina - b. Den senere katholske Mission indtil Nutiden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tl. . - ’
? . —43—
Et Men det viste sig her som iJndien, at hvad der var Jesuiternes
Styrke tillige var deres Svaghed. De forstod saa udmærket godt
at »lempe sig efter Forholdene-l; —— denne Tillempning gik saa vidt,
at de gjorde sin Kristendom (for at vinde desto lettere Indgang med
den) saa lig det kinesiske Hedenskab, at den tilslut ikke blev andet
end et Hedenskab med kristelig Fernis. De tillod saaledes sine Kristue
i -at dyrke baade Fædrene og Konfucius og kaldte dette bare borger-
lige Ceremonier. Det var en besynderlig Blanding! Det var saa-
ledes nok de Kristne tilladt at ofre til Fædrene, men over det Alter,
hvorpaa de frembar Offer til·Fædrene, maatte de sætte et Kors eller
skrive Navnet Jesus! Paa den Vis kunde nok Kineserue taale
»Kristendommen« og hædre dens Forkyndere. Og det gjorde de
ogsaa. Saaledes blev Schall gjort til Mandarin af høieste Grad,
; og hans afdøde Fædre ophøiede i Adelsstanden!
· Det gik glat nok med denne eiendommelige Missionspraxis,
saalænge Jesuiterne var alene, idet det lykkedes dem at skjule
for Kristenheden hjemme, at den Kristendom, de indførte i Kina, og
som syntes at skulle faa saadan storartet Fremgang der, var halvt
Hedenskab og halvt Kristendom Men saa kom der efterhaanden
Missionærer, som tilhorte andre Munkeordener, og navnlig da Do-
minikanere og Franziskanere, som ikke kunde tie med, hvad de saa.
Paa deres Forestilling udgik der allerede i 1645 fra Paven et
Forbud mod at lade de indsødte Kristne vedblive at ofre til For-
fædrene og til Konfucius Det var ret og priseligt gjort. Men
Jesuiterne vilde ikke give tabt, og saa længe og saa klogt arbeidede
de paa at overbevise Paven om Rigtigheden af sin Missionspraxis,
at de 11 Aar senere (1656) fik den godkjendt af ham. Imidlertid
hvilede ikke heller Modstanderne, og den arme Pave vidste tilslut
ikke-, hvad han skulde gjøre. Saa valgte han den Udvei at lade de
stridende saa ret begge to (1669)!
Imidlertid kunde det jo ikke lykkes Jesuiterne i Længden at
skjule for Paven Sagens sande Sammenhæng Men da de
forstod, at det nu vilde gaa dem galt, tyede de til den hedenske
kinesiske Keiser og fik udvirket enGrklæring fra ham om, at de havde
Ret i sin Opfatning af hine kinesiske Osres Betydning!
Men dette fandt dog Paven gik for vidt. Han sendte en Legat
til Kan for at undersøge Sagen. Men da denne Mand fik se Til-
standen og forbod de Kristne at deltage i slige Osringer, blev han
kastet i Fængsel i Macao, hvor han efter et Par Aar døde.
Der kom nu nye pavelige Kundgjørelser mod Jesuiternes Praxis;
W .·— »».–—
c . . « L
s UYYLU « i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
