- Project Runeberg -  Mit Livs Eventyr /
11

(1908) [MARC] Author: H. C. Andersen With: Jonas Sigismund Collin
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

MIT I.IVS EVENTYR

21

Børn det kunstige Legetøi; een Dag, han kom hjem
igjen til O d e n s e, hørte jeg Gadedrengene skrige høit
efter ham; af Skræk skjulte jeg mig bag en Trappe,
mens de stimlede forbi; jeg vidste, jeg var af hans Kjød
og Blod.

Saagodt som aldrig kom jeg sammen med de andre
Drenge; selv i Skolen tog jeg ikke Deel i deres Lege,
men blev siddende inde; hjemme havde jeg nok af
Legetøi, som min Fader havde gjort til mig; jeg havde
Billeder, som kunde forvandle sig, naar man trak i en
Traad, en Stampemølle, der, naar den sattes i
Bevægelse, lod Mølleren dandse rundt; jeg havde Perspectiv
og pudseerlige Nikkedukker. Iøvrigt var det min store
Glæde at sye Dukketøi eller at sidde i Gaarden ved den
eneste Stikkelsbærbusk, der stod, og at have udspændt
fra Muren, ved Hjelp af et Kosteskaft, min Moders
Forklæde. Det var mit Telt i Skylregn og Solskin, der
sad jeg og saae ind i Stikkelsbærbuskens Blade, hvilke
jeg hver Dag fulgte i deres Udvikling fra de vare smaa,
grønne Knopper, til de som store, gule Blade løsnede sig;
jeg var et underligt drømmende Barn, og naar jeg gik
omkring, brugte jeg som oftest at lukke Øinene, saa at
man tilsidst troede, at jeg havde et daarligt Syn, uagtet
just dette var og er mærkeligt skarpt hos mig.

En gammel Læremo’er, der holdt »Pogeskole«, som
det kaldtes, lærte mig at kjende Bogstaver, stave og
»at læse red«. Hun sad i en høirygget Lænestol tæt op
til Uhret, hvori der ved hvert fuldt Slag viste sig nogle
Kunststykker med bevægelige Figurer; et stort Riis
havde hun hos sig, og det blev brugt rundt om i
Kredsen, der mest bestod af Smaapiger. Det var Skole-Art,
at vi Alle paa eengang stavede med lydelige Stemmer,
saa høit vi kunde. Mig turde Læremo’er ikke slaae, det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:09:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/miteventyr/0021.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free