- Project Runeberg -  Mit Livs Eventyr /
12

(1908) [MARC] Author: H. C. Andersen With: Jonas Sigismund Collin
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

i12

II. C. ANDERSEN

havde min Moder, da jeg sattes i Skolen, udtrykkeligt
betinget, og da jeg derfor en Dag ogsaa fik et Rap af
Riset, reiste jeg mig øieblikkelig, tog min Bog og gik
uden videre bort, hjem til min Moder, forlangte at
komme i en anden Skole, og det kom jeg. Min Moder
satte mig i Hr. C a r s t e n s’s Drengeskole, hvor der
dog befandtes een Pige, en ganske lille, men noget ældre
end jeg; vi To sluttede os strax til hinanden, hun talte
om det Nyttige og Gavnlige, om at komme i en god
Tjeneste, og at hun gik i Skole især for at lære godt at
regne, thi saa sagde hendes Moder, at hun kunde blive
Meierske paa en stor Herregaard. »Det skal Du blive
paa mit Slot, naar jeg bliver fornem !« sagde jeg, og hun
loe ad mig og sagde, at jeg var en fattig Dreng. En
Dag havde jeg tegnet Noget, som jeg kaldte mit Slot,
og forsikkrede hende ved den Leilighed, at jeg var et
forbyttet, meget fornemt Barn, og at Guds Engle kom
og talte med mig; jeg vilde forbause hende ligesom de
gamle Koner, omme i Hospitalet, men hun tog det ikke
som disse, hun saae ganske underlig paa mig og sagde
til en af de andre Drenge, der stod nær ved: »Han er
gal ligesom hans Fa’erfa’er !« — og det isnede igjennem
mig; jeg havde sagt det Hele for ret at gjælde for Noget,
og nu slog det om til, at de troede, at jeg var sindssvag
som Fa’erfa’er. Aldrig talte jeg mere til hende om Sligt,
men vi vare heller ikke mere Legekammerater som før.
Jeg var den Mindste i Skolen og derfor altid, naar de
andre Drenge legede, gik Læreren Hr. Carstens
med mig ved Haanden, for at jeg ikke skulde løbes
omkuld; han holdt meget af mig, gav mig Kage og
Blomster, klappede mig paa Kinderne, og da engang
en af de større Drenge ikke kunde sin Lexie og derfor
til Straf, med sin Bog i Haanden, blev stillet op paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:09:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/miteventyr/0022.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free