- Project Runeberg -  Mit Livs Eventyr /
108

(1908) [MARC] Author: H. C. Andersen With: Jonas Sigismund Collin
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

6 2

H. C. ANDERSEN

blev det almindeligt sagt, at man i denne Bog sporede
Fremgang og Udvikling hos mig, mefi at sligt erkjendtes,
følte jeg ikke i den Maade, man var og blev imod mig.
Altid samme smaalige Lyst til at udpille mine Feil og
Svagheder, kun dvæle ved disse, samme idelige
Opdragen, den jeg var svag nok til at taale og det af
aldeles Uvedkommende. En Dag, kort efter at mine
»Skyggebilleder« vare udkomne, fandt jeg een af mine
Opdragere med et Exemplar i Haanden; han havde
fundet nederst, hvor et Ark endte, staae med smaa
Bogstaver »h u n« og øverst paa det følgende Ark
»d e n«; det skulde være Substantivet »Hunden«, men
dette Ord var ved Afbrydelsen i de forskjellige Ark
blevet overseet, og Manden spurgte strengt: »Hvad
staaer der? Skriver De Hunden med et lille
Bogstav!« Jeg var i Lune og ærgrede mig ogsaa over, at
han kunde troe, det var en Uvidenhedsfeil, svarede
derfor spøgende: »Det er en lille Hund, derfor har jeg
kun givet ham et lille h«. Men min Spøg kaldtes Overmod,
Forfængelighed, aldrig at ville høre fornuftige Folk.
— Det var smaa Plager, vil man maaskee sige, men
det er Draaberne, der hule Stenen. Jeg omtaler det
for at protestere mod den idelige og tankeløse
Forfængeligheds-Beskyldning, som, da ingen anden Feil i
mit private Liv kunde udpeges, blev baaret om og i
mange, mange Aaringer og som en gammel Mynt
stundom endnu kastedes paa mit Skuebord.

Gjerne læste jeg op for Enhver, hvor jeg kom; læste
hvad jeg senest havde skrevet; thi jeg levede og var
glad deri, jeg havde ikke Erfaring nok til at vide, hvor
sjeldent en Forfatter bør gjøre det, idetmindste her
til Lands. — Enhver Herre eller Dame, der kan klimpre

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:09:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/miteventyr/0118.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free