Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i288
H. C. ANDERSEN
vi derude i en Baad. de havde taget sig; nu kom de
ombord til os. Solen skinnede, der stod en deilig
Regnbue spændt over Sundet:
»En Ære’port for Alexander!«
og det var i Sandhed et Alexandertog! prægtigere end
det i »Dansk Folkeblad« staaer beskrevet.
Jubelen lød fra Strandbredden, hvor Folket spændte
sig selv for Thorvaldsens Vogn og trak ham
over Amalienborg til hans Bolig; derhen strømmede
Alle, og ind til ham trængte da Alle og Enhver, der
havde om kun det fjerneste Bekjendtskab til ham
eller en Vens Ven, der kunde føre dem. Paa Torvet
stod Dag og Aften beskuende Grupper, ene og alene for
at see paa de bekjendte røde Mure af Charlottenborg,
thi derinde var Thorvaldsen. Om Aftenen bragte
Kunstnerne ham en Serenade; Fakkelbaalet lyste i
botanisk Have under de store Træer. Unge og Gamle
strømmede ind ad de aabne Døre, og den hyldede,
venlige Gubbe trykkede dem, han kjendte, til sit Bryst
og gav dem Kys og Haandtryk. Der var for Alle da
en Nimbus om Thorvaldsen, der holdt mig sky
tilbage. Mit Hjerte bankede af Glæde ved at see h a m,
som trøstende og mild havde mødt mig i Udlandet,
som der havde trykket mig til sit Hi erte og sagt: »Vi
To skulle altid blive Venner«. Men her i denne Hyldest,
denne Jubel, hvor Tusinder betragtede hver
Bevægelse af ham, hvor jeg af alle disse vilde blive
bemærket og dømt — ja dømt, som et forfængeligt
Menneske, der vilde vise: »j e g er ogsaa kjendt af
Thorvaldsen! — mig er han ogsaa venlig og god!« —
jeg traadte klogelig og stille tilbage, holdt mig skjult
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
