- Project Runeberg -  Mit Livs Eventyr /
289

(1908) [MARC] Author: H. C. Andersen With: Jonas Sigismund Collin
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

• MIT LIVS EVENTYR

289

i den tætte Skare, undgik at blive seet af ham. —
Først flere Dage efter, en tidlig Morgen, da Ingen saae
det, Ingen var hos ham, aflagde jeg mit Besøg og
fandt i ham den uforandrede jevne, kjærlige, aabne
Natur, Vennen, der glad trykkede mig i sine Arme og
udtalte sin Forundring over, at han først nu saae mig.

Der var til Thorvaldsens Ære arrangeret et
Slags musikalsk-poetisk Academie, hvor hver af
Digterne havde skrevet og oplæste et Digt til den
Hjemkomnes Hæder; hver Forfatter, paa Heiberg nær,
oplæste Sit, jeg havde skrevet om J a s o n, der gik
at hente det gyldne Skind, J
ason-Thorvald-sen, der gik at vinde den gyldne Kunst. Et
Festmaaltid og lidt Dands endte den smukke Fest, der
var livlig og folkelig; med straalende Ansigt traadte
Thorvaldsen selv i Polonaise med den unge
Frøken Puggaard, der siden blev gift med Orla
Lehmann og nu er død. Aftenen her var en Fest,
hvori første Gang her hjemme jeg saae et Folkeliv,
en stor Interesse i Kunstens Rige afspeile sig.

I Studenterforeningen blev
Thorvaldsen optagen som Æresmedlem, ogsaa jeg skrev ved
denne Leilighed en Sang, der blev optagen med Jubel
og hører nu til de af mine Digte, man synes at erindre:

Du blev Student og Du kan troe.
Just i October maa det være.
Du hugged’ Dig igjennem jo,
Saa Talemaaden kom til Ære.
»Hvad giver op Du af Homer?«
Blev spurgt, og man jo vented’ Blade;
Da formed’ Du til Liv i Leer
Den hele Iliade«!*)

*) See »Digte« anden Deel Side 132,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:09:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/miteventyr/0299.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free