Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14
H. C. ANDERSEN
livet, og bliver denne Stemning ved, da faaer ieg
maaskee Noget bestilt. Gid jeg nu, da »mit Livs
Eventyr« er udkommet, maa begynde »et nyt Liv«
med et Værk, der fortjener Navnet af »et Værk«; gid
jeg som De maa bevare Friskhed og som De bestille
Noget.«
1856.
Allerede den anden Dag i Aaret kom Ingemanns
Hilsen og Tak for Brevet:
»— Det er smukt og kjærligt af Dem netop
Nyt-aarsaften at strække Haanden ud mod Sorø, saaledes
at vi her Nytaarsmorgen maatte fornemme det
aandelige Haandtag. De er en trofast og kjærlig Sjæl, og
vi skjønne paa det.«
Aaret blev dog ikke saa lyst og lykkeligt som
Ingemann ønskede mig det.
Man kan have Dage, paa hvilke ligesom alle Uheld
strømme sammen, men tilvisse: man kan ogsaa have
slige Aaringer. Et saadant blev for mig 1856. Aarets
Vanddraabe var, syntes jeg, fuld af smaa pinende
Infusionsdyr, Uheld, Plager, Krænkelser. Jeg vil ikke
sætte dem under Glas og Ramme; seete der, ere de nu
saa smaa som det Sandkorn eller det lille Insekt, der
kan flyve os i Øiet og pine og brænde saa længe det
sidder der. Men tager man det ud og seer paa det,
siger man: »den Smule!«
Min hele Tanke og Stræben var at levere noget
Dygtigt. Jeg var ikke — som Sibbern har troet
og udtalt — et fromt, drømmende Barnesind. Mangen
religieus Kamp havde jeg gjennemgaaet i mig selv.
Tro og Viden vare tidt mødtes i mit Hjertes Løn-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
