- Project Runeberg -  Mit Livs Eventyr / Fortsættelse (1855-1867) /
15

(1908) [MARC] Author: H. C. Andersen With: Jonas Sigismund Collin
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

MIT I.IVS EVENTYR

605

kammer. Jeg skrev »At være eller ikke være«,
en Roman paa dansk Grund i Krigens Tid. Jeg gjorde
mange Forstudier, altfor mange, læste en stor Deel
af hvad der er skrevet om Materialismen.

Det interesserede Ingemann at høre derom, og
jeg fik ham til at læse den i de Dage udkomne
mærkelige Bog: »Eritis sicut deus«. Jeg besøgte Professor
Eschrichts Forelæsninger over Materialismen og
modtog i den Anledning fra Ingemann et Brev,
der er charakteristisk for ham og hans Anskuelse i
denne Sag:

»— Naar De fornøier mig igjen med et Brev, saa
lad mig vide, hvad Eschricht opstiller mod den
Materialisme, han bekjæmper, om det er en personlig,
levende Gud eller en Naturkræfternes Urkraft, en
høieste Verdenslovens Lovgiver eller en abstrakt
Ideernes Idee, hvoraf hine Love bevidstløst udvikle sig, og
som først i Menneskenaturen komme til Bevidsthed,
en død prima rausa. I sidste Tilfælde har De jo selv
i Deres fromme, inderlige Tro paa en Gud, man kan
bede til, langt mere, end hvad Naturvidenskaben
peger paa. Forresten kan vi vist altid have godt af at
gaae i Skole hos Naturforskeren, hvor gamle vi saa
blive.«

I Sommertiden var jeg igjen paa Fart, igjen i Maxen
hos Familien Serre, hvorfra jeg skrev til Ing
e-m a n n:

»Kjære Ven!

Fra Stationen ved Sorø sendte jeg Dem en Hilsen,
idet jeg foer forbi. Sorø havde sit venligste Ansigt,
Søen skinnede med Guld og Purpur. Jeg er nu i
Maxen, hvor Alt staaer i Sommer-Frodighed;
Kirsebærrene ere modne, Roserne udfoldede, og mit Træ

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:09:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/miteventyr/forts/0015.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free