Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36
H. C. ANDERSEN
Du dristige, kraftfulde Sjæl! Du Dig holdt
I et skrøbeligt Legem; høit stod Du i Vrimlen,
Og aldrig Dit ildfulde Hjerte blev koldt.
Her Faa kun forstod Dig, men Flere i Himlen.
Du var mig en Søster, deeltagende, stærk,
Min Sjæl holdt Du oppe, naar Verden mig traadte,
Du kjendte, forstod mig, og det er Dit Værk,
At tidt jeg ei sank, naar synke jeg maatte.
Det Falske, det Tomme, det Bjældeklangs Smaa
Har Hobens Beskyttelse, bæres af Strømmen,
Dens Løb ei forandres. Skumbølgerne gaae.
Og Jordlivet gaaer, det er endt snart som Drømmen.
Farvel min Veninde fra Barndommens Aar,
Du var mig meer god end jeg det fortjente.
Nu har Du stridt ud; — hos en Broder Du staaer.
Med hvem alt paa Jorden Dig Længsel forente.
Din Kiste blev Havet, det rullende Hav,
Og Indskriften over Dig staaer i vort Hjerte.
Din Sjæl er i Himlen; der Herren Dig gav
Lyksalighed tifold for Dødsstundens Smerte. —
I det brændende Skib, paa det ruLende Hav,
I Rædsler, som ei vi udholde at høre,
Har Du lidt, har Du endt, har Du fundet Din Grav,
Dødsmaaden og Kampen naae aldrig vort Øre.
Min Tanke var i Nætter og Dage opfyldt af denne
Begivenhed. Jeg kunde ikke tænke paa Andet, og
mangen Nat i Uvishedens Tid bad jeg i mit Hjerte
Gud: Er der en mulig Forbindelse mellem Aandens
og Legemets Verden, da forund mig et Vink, et Tegn
derfra, selv om det kun er en Drøm om hende. Men
uagtet min Tanke, naar jeg var vaagen, heelt om-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
