- Project Runeberg -  Mit Livs Eventyr / Fortsættelse (1855-1867) /
56

(1908) [MARC] Author: H. C. Andersen With: Jonas Sigismund Collin
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

56

H. C. ANDERSEN

skuffet, dersom man, efterat have læst disse
Skildringer, reiste derop og troede at finde en saa poetisk
Natur som den af mig beskrevne. Jeg havde
imidlertid den Glæde, at Konferentsraad
Brinck-Seide-1 i n, den Mand, som bedst kunde dømme om
Sandheden, og som selv har givet en fortræffelig Skildring af
Skagen i sin Hjørrings Amts
Beskrivelse, kom til mig og paa det Varmeste udtalte
sin Tak for den Troskab og Sandhed, hvormed jeg
havde tegnet hele Naturen derovre. Fra Skagens
Præst fik jeg et Brev; ogsaa han glædede sig over
Natur skildringerne, isærdeleshed fordi de vare saa
sande. Han tilføiede: »Vi ville nu ogsaa troe paa og
fortælle, naar Fremmede komme til den i Sandflugt
begravede Kirke: J ø r g e n ligger derinde.«

En digterisk Hilsen sendtes mig deroppe fra:

Du kjære Digter tag imod min Tak,
Der kun er fattig mod Din rige Gave.
Hvor Sandet hvirvler vildt ved Skagerak,
Du plukked’ Blomster for Din Digterhave;
Du bar dem ved Dit Bryst en stakket Stund,
Saa slog de Rod i Digterhjertets Grund.

Saa skjød de frem med Yppighed og Glands,
Med Duft som Blomster fra et himmelsk Eden,
Og dog det var den simple, lille Krands,
Du samlede i Klitten og paa Heden —
Kun Lyngens Blomst og Sandets vilde Tjørn,
Som fra Dit Hjerte skjød, liig Englebørn.

Saa flagrede de ud i Verden om
Ved Vintertid som Sneens hvide Flager,
Og dog med Vaarens Farvepragt de kom.
Med Øiet mildt og Kinden rosenfager;
Fra Dig de kom med Kjærlighedens Bud,
Det var Dit Hjertes Børn, Du sendte ud.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:09:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/miteventyr/forts/0056.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free