Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MIT I.IVS EVENTYR
605
Jeg har fornummet deres Englerøst,
Og deres Toner kan jeg ei forglemme.
Her hørte jeg dem, her ved Havets Kyst,
I selve Klitten, hvor de høre hjemme,
Her, hvor de vilde Bølger for Dig sang,
Her, hvor Du nylig gik Din Digtergang.
Hvor Sandet længst har dækket Kirkens Muur,
Og Taarnet rager frem fra Klittens Banker,
Du blev begeistret af en vild Natur,
Et deiligt Syn gik op for Dine Tanker.
Da var det, at Dit Seerøie saae
Hin Kongesnekke med den gyldne Raa.
Da var det, at Du hørte Psalmesang
Og Orgeltoner under Kirkens Bue,
Da var det, at Din ædle Digtertrang
Brød frem i Phantasiens høie Lue,
Da var det, Lyngens Blomst og Klittens Tjørn
Skjød fra Dit Hjerte ud liig Englebørn.
Hjørring, December 1859.
Camillo Bruun.
Juletiden skulde tilbringes paa det kjære, hjemlige
Basnæs, men som altid maatte jeg først besøge
Ingemanns. Jeg reiste derud tidligt om Morgenen
den 17de December; alt paa Banegaarden lød det
Sorgens Bud: »Frederiksborg-Slot staaer i
Flammer!« Erindringen om mit sidste Besøg her kom mig
betydningsfuldt i Tankerne, da jeg — som jeg har
fortalt — seilede der i Kongebaaden og ved
Solnedgang under den ildrøde Himmel læste »hvad Vinden
fortæller om Valdemar Daae.« om Riigdom og
Høihed, der farer hen.
Hos Ingemann modtog jeg Brev fra Kong Max
af Bayern. Han skrev, at da jeg ifjor paa S t e r n-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
