- Project Runeberg -  Mit Livs Eventyr / Fortsættelse (1855-1867) /
122

(1908) [MARC] Author: H. C. Andersen With: Jonas Sigismund Collin
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

122

h. c. andersen"

lød. Korporationernes Faner vaiede, Kanonblinkene
lysnede, Røgen svulmede i lillafarvede Skyer ved
Solnedgangen.

I Hjerte og Tanke boede Sorg og Angst. Krigens
Blodbølge skulde igjen skylle hen over mit Fædreland.
Et Kongerige og et Keiserrige stod mod vort lille Land.
En Digters Vei er ikke Politikens, han har sin Mission
i det Skjønnes Tjeneste, men naar Jordbunden ryster
under ham, saa at Alt truer med at styrte sammen,
da har han kun Tanke for dette; det er en Livssag,
en Velfærdssag; han staaer ikke udenfor
Begivenhederne, men kjender tilfulde deres Betydning og har
sin Alvorstanke derved. I sit Fædreland er han plantet
som Træet, der sætter han sine Blomster og sin Frugt,
og om de end sendes vidt om. i Verden, Træets Rod
bliver dog i Hjemmets Jordbund og fornemmer, hvad
der ryster den, hvad der isner den til Død.

Den hele Verden kjender denne for Danmark
tunge, bitterlige Krig. Den danske Soldat er
uopslidelig, brav, jevn og ærlig. Med Sang og Hurra drog Hæren
bort for at værne Danmark ved Dannevirke,
vort Lands Skjold mod Tydskernes Indtrængen; nu
skulde den store, styrtende Overmagt komme.

Ved Daggry vaagnede jeg flere Morgener ved Sang
og Fodtrin af de bortdragende Soldater. Jeg sprang
ud af Sengen, aabnede Vinduet og med vaade Øine
bad jeg Gud velsigne og bevare de unge, livsfriske
Mænd. I en saadan dybt bevæget Stemning skrev jeg:

Fortrøstning.
Ei Nogen veed, hvad imorgen skeer,
Alene Gud Herren det veed og seer;
Men naar det for Danmark saae mørkest ud.
Kom altid Frelse og Hjælp fra Gud.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:09:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/miteventyr/forts/0122.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free