Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mit livs eventyr
123
Da Landet laae splittet og reent faldet hen
Opmandet det blev af Niels Ebbesen;
Gud Herren ledte vor Velfærds Sag,
Og hele Danmark saae Atterdag.
Det er en Storm-Nat, høit Søen slaaer,
Vort lille Fartøi paa Dybet gaaer.
Men Gud, Vorherre ved Roret staaer.
Han raader, hvad ogsaa end Mennesket spaaer.
Ei Nogen veed, hvad imorgen skeer,
Alene Gud Herren det veed og seer;
Men naar det for Danmark saae mørkest ud,
Kom altid Frelse og Hjælp fra Gud!
Digtet blev trykt i »Dagblade t«. Aftenen
derpaa fik jeg et Brev, underskrevet: »kun e n K v i n d e«;
det lød saaledes:
»Dersom Hr. Professoren oftere skulle føie sig oplagt
til at trøste Folket i Anledning af det forestaaende
Felttog, turde det være godt at vælge en anden Form
til at begeistre vore bortdragende Brødre paa, end at
stille dem vor nuværende Tilstand for Øie som en
Stormnat, hvori vort lille Fartøi gaaer mod Dybet.
Den danske Kriger, der stolt og glad gaaer bort for at
stride for vor retfærdige Sag, kan ikke forstaae, at
der er nogen Anledning til mørke Tanker over den
nuværende Tid.«
Endnu troede jeg paa Frelse fra Gud, men tidt slog
Angst og Smerte ned i mit Hjerte; aldrig har jeg
inderligere følt, hvor fast jeg var groet til mit Fædreland.
Ikke glemte ieg hvormegen Kjærlighed, Anerkjendelse
og Venskab jeg havde modtaget i Tydskland, hvor
kjære mine mange Venner og Veninder vare mig men
nu var et draget Sværd lagt imellem os. Jeg glemmer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
