Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
t4-0
h. c. andersen
dertil. Jeg saae et Par af de døde Venner; der var
en Ro, en Mildhed udbredt over deres Ansigt, som
havde de, trætte af Kampen, lagt sig hen at hvile
for atter at vaagne styrkede og glade.
Saa lang og dødstung hengik Tiden. Solen skinnede
«varmt, Træer og Buske stode i Foraarets Friskhed,
jeg følte ligesom en Bitterhed over, at Alt kunde see
saa fornøieligt ud, som om Alt i Verden var i sin gode
gamle Orden. Jeg havde ikke Tanke mere for Glæde
eller for en lys Fremtid, jeg troede ikke mere paa
nogen Lykke for mig.
Min Omgivelse, mine Venner og Bekjendte vare
betagne og lidende som jeg. I Eet mødtes vi alle:
Kjærlighed til Fædrelandet.
Als blev taget! Forbi! Forbi! Ingen hjalp os, Alle
saae til, det Værste var jo skeet. Jeg slåp et Øieblik
min Gud og følte mig saa ulykkelig som et Menneske
kan blive. Der fulgte Dage, i hvilke jeg ikke brød mig
om Nogen og troede, at Ingen brød sig om mig. Jeg
fandt ikke Trøst i at udtale mig for Nogen, det førte
jo til Intet. Mildt forstaaende og hjertensgod kom da
Een mig imøde i disse tunge Dage, Edvard
Collins fortræffelige Hustru; hun gik ind paa min Smerte,
havde deeltagende Ord, og hun bad mig vende
Tanken hen paa et Arbeide. En anden ældre, trofast
Veninde. Kammerherreinde Neergaard, fik mig ud
til sit hyggelige Hjem i det skovrige S ø 1 1 e r ø d,
ved den stille, blanke Indsø. Milde Øine lyste,
folkelige Melodier klang derinde; hun havde en Moders
Sind for mig som Digter og Menneske. Aar efter, da
Gud kaldte hende, lagde jeg i et Par Stropher hendes
Billed:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
