Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
t4-0
h. c. andersen
Men mit Hjerte Poesien,
Af det Kjendte og det Mindre!
Da min Sjæl var barnehungrig.
Mætted’ Du med voxne Tanker,
Siden den blev mæt og voxen,
Ammer Du paa Barnet i den.«
Freden klang ikke trøsteligt, og jeg kom ikke til
Norge.
Lille Juleaften var jeg hos Fru Ingemann i
Sorø. Inde i Stuerne var Alt paa den vante Plads,
men udenfor — hvor forandret! Slotsgartneren havde
foretaget store Forandringer, vistnok Forskjønnelser,
Akademi-Haven var sat i aaben Flugt med Pladsen
udenfor Akademiet, Halvdelen af Ingemanns
Have var derved taget bort. Det Parti, der havde
været ham det Kjæreste, en lille Høi under mægtige
Træer, var nu forsvundet, den store Søilekolos, der
tjente som Bord, laae henkastet paa Jorden. Fru
Ingemann havde retsgyldigt Tilsagn om, at Intet
her skulde forandres før hendes Død; der spurgtes
hende om Tilladelse til at foretage Forandringen, og
den beskedne, gamle Kone svarede strax ja. »Det er
jo en Venlighed, at jeg spørges,« sagde hun, »en
Godhed, at jeg maa blive boende her.« Ved Afreisen fik
jeg en stor Bouquet, baade af Fru Ingemann og
af Pigen Sophie, der havde skaaret den af sine
egne Potteplanter i sit lille Vindue.
Paa Basnæs sluttede jeg Aaret, det tungeste,
det bittreste Aar i mit Liv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
