Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- 2. Slægten og dens oprindelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
2. SLÆGTEN OG DENS OPRINDELSE
Menneskelivet er tvundet sammen af flere Strenge eller Totter,
færre eller flere, alt efter de forskjellige Individer. Blandt disse
Totter i den Traad, som Skjæbnens Gudinde Lachesis spinder, er der
særlig to, som overalt strækker sig gjennem Menneskelivet og med
Lethed kan følges: Slægten eller Arven, og Hjemmet og dets
Indvirkning. Hvad mit Liv angaar, saa kan jeg med fuld Klarhed følge
disse to Totter i mit Liv og bedømme den Indflydelse eller Virkning,
som de har havt for mit Liv og Livsvirke. De er begge saa store,
og især den førstnævnte, at alle de andre Totter eller Traade, som
er tvundet ind i Traaden, er af underordnet Betydning, skjønt de nok
kan spores.
Min Fader, Jørgen Olafsen, var af en ung Slægt, som nærmest
maa betragtes som en Opkomlingsslægt. Han var nemlig født 1.
Januar 1818 paa Pladsen Langlykken under Domaas, som da regnedes
til Lesja. Senere har Slægten arbeidet sig op, og Pladsen er blevet til
en egen Gaard. Slægten har udmerket sig ved Arbeidsomhed og
Vindskibelighed og har fostret dygtige Forretningsfolk. Den har ogsaa
vist aandelig Begavelse. I Søskendflokken paa Langlykken var dette
især Tilfælde med to: min Far og Søsteren Marit, som døde omkring
1920 i høi Alder. Hun var blind i sine sidste Aar og maatte holde
Sengen, men havde en ualmindelig god Hukommelse og kunde
fortælle meget fra sine yngre Aar. Det synes, som om det var
Bedstemoren Olava, som de havde arvet sine Evner efter. Far talte aldrig
om sine Forældre, men altid om Bedstemoren, som han satte meget
høit, og af hvem han i Barndommen havde modtaget sine stærkeste
Indtryk. Efter hvad han fortalte, maa hun have været en meget
alvorlig Kristen, og det er ikke Tvil om, at hun satte sit Præg paa de
to nævnte Søskende, som de bevarede hele sit Liv.
Far havde Evner og Anlæg, som var langt over det almindelige.
Nogen Skolegang synes han ikke at have nydt; han talte aldrig om
Skolen; det var nok Bedstemoren, som havde været hans Lærerinde,
og han synes at have været en meget lærenem og lærvillig Elev. Han
hungrede efter Kundskaber og begyndte tidlig at erhverve sig
saadanne ved Læsning og Selvstudium; han fortalte ofte, hvor vanskelig
han havde for at faa Bøger, og hvor glad han var, naar han fik laant
en Bog. Den mest fremtrædende Evne hos ham var en god
Hukommelse og dernæst Evnen til mundtlig og skriftlig Fremstilling. Som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 17:09:44 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/mitliv/0020.html
