Mit Liv gjenoplevet i Mindet / 21 (1947) Author: Olaf Olafsen With: Oluf Kolsrud Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Slægten og dens oprindelse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

voksen talte han godt og let og skrev godt for sig, og denne Evne
udvikledes og fulgte ham til det sidste. Han havde endvidere en
meget god Sangstemme og havde stor Interesse for Musik, særlig
for Sang. Ligesaa havde han godt Anlæg for Haandens Arbeide,
skjønt han ingen Undervisning havde faaet; blandt andet var han
en ikke ubetydelig Træskjærer og
ogsaa lidt af en Snedker og Maler.
Særlig fremtrædende hos ham var
hans Lærerbegavelse. Som Barn
og ung forstod jeg ikke helt dette;
men senere har jeg faaet Øiet
opladt herfor. Det bedste
Vidnesbyrd herom er de mange Elever,
som udgik fra ham, og som alle
senere i Livet saa op til ham og
elskede ham. Det var merkeligt,
hvorledes han under de yderst
kummerlige Forholde, hvori
Skolen befandt sig, kunde bringe dem
saa langt, som han gjorde. Han
var „født Lærer“, og derfor gik det
saa glat. Far skrev en ualmindelig
vakker Haandskrift, og Børnene
tog efter ham; de var alle senere
i Livet kjendelige ved sin gode
Haandskrift. Jeg har aldrig seet
en Skole, hvor Børnene i
Gjennemsnit skrev saa vakkert. Og han formaaede endog at lære dem at
skrive nogenlunde ortografisk, især i den senere Tid, ikke at tale
om, at han lærte dem Historie og Geografi.

3. Forfatterens Far, Kirkesanger og Stortingsmand Jørgen Olafsen 1818—1893.

Foruden den varme Interesse, som Far altid havde for Skolen,
nærede han særlig Interesse for Historie og for Samfundslivet, som
senere blev til politisk Interesse. I en lang Aarrække, fra 1859 til
1889, beklædte han Stillingen som Repræsentant for Romsdals Amt
— som det dengang hed — paa Stortinget, et Hverv, som han
frasagde sig i 1888.

Jeg vil af Hensyn til det følgende også nævne, at Far ikke
i alle Retninger var særlig begavet. Han var ikke noget
Forstandsmenneske, havde ikke nogen stor kritisk Evne og var ikke nogen
Forretningsmand. Saa underligt det kan høres, varede det ikke ret

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>