Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hvad min Mor ofte maatte lide, uden at vi Bom forstod det; nu forstaar
jeg hvad det koster for en Mor, som elsker sine Børn, at se dem staa
grædende om sig og bede: aa Mor, Mor, faa Mad; jeg er saa hungrig!
— og hun maatte vende sig fra dem. At se sine Born sulte maa vel for
en Mor være den storste Lidelse. Dog kan jeg ikke sige, at vi led nogen
Nød i bogstavelig Forstand; men det var vanskeligt for Mad, og der
kunde være lidet af den. Selv om der ikke var egentlig Nød, saa var
det dog ofte, at Hungeren føltes. Jeg har erfaret den mange Gange,
og at føle den er en forferdelig Lidelse, som ikke kan beskrives; det
er, som om alle Tanker, alle Begjæringer samler sig om dette ene:
Mad, uafbrudt: Mad. Dei er en tærende, sviende Følelse, som følger
en uafladelig, saa man ikke kan frigjøre sig fra den. Og faar man et
Stykke tørt Brød eller en kogt Potet eller en Sild, det er som den
kosteligste Ret; aldrig har selv den fineste Mad smagt saa herlig.
Det var mange i vort Land, som i Aarene omkring 1850 maatte
prøve Hungerens Kvaler. Tiderne var meget tunge og vanskelige, og
Arbeide var der ikke at faa, i alt Fald var Lønnen meget ringe.
Jeg omtaler dette saa udførlig, fordi det giver os et Billede af
Tidsforholde saa rent forskjellige fra Nutidens, da saa mange
Mennesker negter at arbeide, fordi de finder Lønnen for ringe, og
forlanger istedet derfor offentlig Hjælp og faar den og det rigefig.
Hunger er et ukjendt Begreb i vor Tid, og det er vel og bra.
Trods al Tarvelighed i Hjemmet, ja trods Mangel og tildels lidt
Hunger, var det dog Lykke, Fred og Glæde her; det var et godt Hjem,
og alle var vel tilfreds i de trange Kaar; de havde ikke ventet sig
bedre og nøiedes med, hvad man havde. Altid var vi friske og sunde
og muntre, og vi ferdedes ude i alt Slags Veir, vaade, frosne,
hungrige, men naar vi kom ind, blev det altid lyst og godt. Sild og Poteter,
Havregraut og Havresuppe smagte udmerket godt, og vi var saa glade
og lykkelige, at neppe Rigmandens Børn følte sig mere lykkelige.
Kamerater var der nok af; i Skolen lærte vi at kjende en hel Del,
og altid var vi vel forligte og havde det godt sammen.
Der var god Tugt og Orden i mit Barndomshjem, og vi havde
altid et godt Eksempel for os paa Gudsfrygt og Nøisomhed. Vore
Forældre var kristeligsiudede, og vi fik altid gode og alvorlige
Formaninger, og dem har jeg bevaret til det sidste, selv om jeg en Tid
ikke fulgte dem. Søndagen holdtes i Agt og Ære, og Mor læste
altid ^Teksten" naar hun ikke var i Kirke, Om Vinteren var det
sjelden, at vi Børn kom i Kirken, da det var Sjøvei, og Storm og Uveir
ofte hindrede eller vanskeliggjorde Adkomsten. Om Sommeren der-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
