Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
imod var det almindeligt, at alle eller de fleste reiste til Kirken. Naar
jeg paa mine gamle Dage begyndte at studere Veøy Historie og
herunder gjennemgtk alle Kirkeboger fra Begyndelsen til Nutiden,
maatte jeg levende mindes Barndommen og Kirkereiserne, naar jeg
saa, at der om Vinteren var Sondag efter Søndag, da der ikke kom
Folk til Øen paa Orund af Storm, og jeg mindedes de mange
Ople-velser paa Veien fra og til Kirken.
Vi blev strengt holdt til Arbeide fra Barndommen. Det var den
haarde Nodvendighed, som var Orunden hertil. Børn har godt af at
vænnes tidlig fil Arbeide; man skal blot være forsigtig og ikke hegge
større Byrder paa dem, end de kan magte. Alt Arbeide skal læres,
og man maa vænne sig til det; da gaar det let og godt. Det er en stor
Velsignelse for et Barn, at det vænnes til Arbeide.
Tidlig fik jeg Livets Alvor at kjende. Jeg maatte være med, saa
snart som jeg kunde gjøre Nytte. Fra 8—9 Aars Alderen maatte jeg
øve mig heri, og det blev da særlig som Gjæter, noget som dengang
var almindeligt overalt. Ofte var det tungt og haardt, naar Veiret
var surt og Regnen slog ned; det var at gaa vaad den hete Dag. Men
var Veiret godt, kunde det ogsaa være en Fornøielse at færdes i Skog
og Mark, især naar man flyttede paa Stølen, og man saaledes kom
længere bort paa Fjeldet. Jeg var ikke stor, da jeg nolens volens blev
sendt ud i Skog og Mark og fik prøve at greie mig i alslags Veir,
saa godt jeg kunde. Dette udviklede mig, jeg lærte at tage mig frem
overalt, og jeg lærte Fjeldet at kjende i alle dets Omskiftelser. Jeg
tør nok sige, at jeg lærte mig at lytte til Naturens stille Røst; jeg
lagde mit Øre til dens bankende Bryst — og hvilken Natur! Saa
storslagen, saa vild og mægtig, saa fin og mild! Jeg havde hele
Romsdals-Kjæden for mig Horisonten rundt, naar jeg kom op paa en
Høide og saa hele den brede Fjord milevidt foran. Senere har jeg
faaet Anledning til at se baade Schweiz’s og Italiens Fjelde; men
noget, som kan maale sig med Romsdalsfjeldene, har jeg ikke seet.
Det skulde da være Lofotvæggen seet fra Bodø; men den staar trods
sin Skjønhed dog tilbage.
Naar det betænkes, at jeg i Barndommens og den første Ungdoms
Aar daglig levede i og med denne Natur, kan det forstaaes, at jeg
altid har været saa begeistret for Fjeldnaturen og har nydt dens
Skjønhed og forstaaet den som faa.
Eftersom jeg vokste til, maatte jeg deltage i mere og mere
Arbeide, tilsidst var der intet Gaardsarbeide, som jeg ikke var fuldt
fortrolig med, deriblandt Tømmerkjøring, som ofte var farefuldt, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
