Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
matik, som han behandlede meget indgaaende. Hans System var
udmerket skikket for unge Bondegutter; men det holder ikke
viden-skabeligt Maal overalt. Vist er det, at jeg lærte særdeles godt at
for-staa Sprogets Aand og Bygning, og det har været af stor
Betydning for mig senere. Sogneprest Th. G. A. Angell var en grundig
Teolog og dygtig Religionslærer, og jeg skylder ham meget; han lærte
mig luthersk Dogmatik, som jeg aldrig glemte siden. Niels Aars
var endnu ung, men gjorde sit Bedste og blev siden [som Seminariets
Bestyrer] meget anseet. Jeg fik her for første Gang Undervisning
i Naturfag, som ikke var Eksamensfag ved Seminariet. Den senere
Sogneprest til Stadsbygden, C. E. Nicolaisen, var en uatmindelig
dygtig Lærer i Naturfag, skjønt han var Teolog. Af ham fik jeg
Interesse for Naturvidenskaben. Den, som jeg følte mig nærmest
knyttet til, var den sidstnævnte.
En stor Ulykke for Undervisningen var, at enkelte eller snarere
en enkelt Lærer stadig holdt sig til de Elever, som var daarligst.
Læreren havde sikkert den bedste Hensigt hermed, men han tænkte
ikke paa mange andre, som intet lærte. En Lærer skal fremfor alt
være upartisk og retfærdig og tænke paa hele Klassens Vel. Er der
dem, som har vanskeligt for at følge medj skal Læreren saavidt muligt
hjælpe ham, men aldrig saaledes, at de øvrige forsømmes. Da maa
heller den enkelte blive staaende tilbage. Jeg har gjort bitre
Erfaringer i denne Henseende.
Om Forholdet paa Seminariet kunde der være adskilligt at skrive.
Klæbu Seminarium var bekjendt for at være grundtvigiansk, eller
iaifald for, at de, som gik ud herfra, var Grundtvigianere. Der var
ogsaa noget i dette, eller havde været noget. Nu var kun Bestyreren,
Ulstad, af den nævnte Aandsretning, uden at han dog drev nogen
Propaganda, og de andre Lærere var bestemte Modstandere. Saavidt
jeg forstod, var der heller ikke nogen af Eleveme, som viste Tegn
til at helde til denne Retning.
Grundtvigianismens Tid var nu nærmest forbi, den havde iaifald
tabt sin største Betydning. Senere skuMe Tiden komme til en upartisk
Bedømmelse af Grundtvigianismen og den Betydning, den havde i
vort Lands Kirke.
Herom skal jeg ikke paa dette Sted udtale mig videre; derimod
vil jeg prøve i korte Træk at skildre Forholdene paa Seminariet.
Det som først og fremst maatte paatrænge sig enhver Besøgende,
var Stedet. Det var saa uheldig valgt, som det vel kunde være. I en
liden afsides, afstængt Bygd omkring en to Mil fra Stiftsstaden, en
BNS - XVI
4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
