- Project Runeberg -  Mit Liv gjenoplevet i Mindet /
48

(1947) [MARC] Author: Olaf Olafsen With: Oluf Kolsrud
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

hjemmet Farvel; det anede mig vel, at jeg nu i Grunden sagde det
Farvel for bestandig. Mor fulgte mig til Molde, det mindes jeg,
og det var saa vemodigt at skilles fra hende og gaa ombord paa
Dampskibet Prinds Gustav. Jeg havde nok fulgt Fjorddampskibet
-.Romsdal" enkelte Gange, men nogen Kystbaad havde jeg ikke
be-traadt og ude paa det «store, bølgende Hav" havde jeg ikke været.
Det blev alt andet end en Fornøielse, som enhver kan tænke sig til,
da vi kom ud for Buaodden. Jeg med mange flere havde kun
Dæks-plads, og skjønt det var Sommers Dag, var det haardt nok over
Hustadviken. Det var kun det aabne Dæk paa Forskibet, som var
os anvist, og her vaskede Sprøitet jevnlig over, saa vi blev
gjennem-blødt. Om Natten var det meget koldt, og intetsteds at komme under.
Jeg har ofte tænkt herpaa, naar jeg har seet, hvor godt indrettet vore
Passagerskibe nu er, og hvorledes man nu sørger for de Reisendes
Bekvemmelighed. Dengang gik man øiensynlig ud fra, at det var
snart godt nok for den ..simple" Klasse; de havde intet at fordre,
men kun i Ydmyghed at modtage, hvad der bødes.
Landgangsbryg-ger fandtes der ikke i nogen By; Dampskibet laa for Anker om
Natten, og dette maatte hæves ved Haandemagt. Hertil mobiliseredes
de stakkars Dæksvandrere, som var vaade og forfrosne og kunde
trænge til lidt Varme; men ikke engang Tak fik vi for Arbeidet.
Endelig kom vi da til Trondhjem, og saa var det at tage Foden fat
til Klæbu.

Der samledes en stor Skare af unge Mænd —• Kvinder var der
naturligvis ikke Tale om. Om en Kvinde kom ind i Seminariets
Helligdom, vilde det være blevet betragtet som et Oprør mod alle
guddommelige og menneskelige Love og en grov Krænkelse af
Velan-stændighed og Sædelighed. Saaledes var Opfatningen overalt. — Der
holdtes en langvarig Optagelsesprøve, og de lykkelige udkaarede
begyndte at slide Skolebænkene paany. Det var et meget uensartet
Materiale, og der var en hel Del, som var aldeles umodne, medens
der naturligvis var mange, som var vel forberedte.

Jeg blev optaget og gik her i 2 Aar sammen med de to ovenfor
nævnte Venner. Jeg var meget længere kommet end de andre, og saa
meget nyt kunde jeg ikke lære i de fleste Fag; men jeg havde dog
godt Udbytte, særlig i Religionsfagene.

Om Lærerne har jeg kun godt at sige. De var dygtige Mænd,
med en enkelt Undtagelse, og gjorde sikkert sit Bedste. Bestyreren,
Nicolai Ulstad, var en dygtig Lærer, som forstod at gjøre
Undervisningen levende og klar. Han var Norsklærer, d. e. Lærer i Gram-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:09:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/mitliv/0048.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free