Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nariet, er det skeet, fordi jeg ønskede, at Eftertiden maatte se, hvor
tarvelige Forholdene i vort Land var paa Skolens Omraade paa denne
Tid, og hvor store Fremskridt der er gjort. — 1918.]
Paa Seminariet stiftede jeg Bekjendtskab med mange, og blandt
disse var der nogle faa, som jeg sluttede mig nærmere til. Blandt
disse var først og fremst Lars Dahle fra Isfjorden, senere
Missions-prest og Sekretær for det norske Missionsselskab. Vi var kjendt fra
mit Hjem, hvor han havde været en Tid, og han var 1 Aar ældre paa
Lærerskolen. Han var en ualmindelig Begavelse, især ved sin klare
Forstand. Han øvede stor Indflydelse paa mig, og jeg saa op til
ham med Beundring. En anden, som jeg ogsaa kjendte godt fra
Hjemmet, var Erik Mittet. Han var ogsaa en meget begavet ung
Mand, men hans Begavelse var af en noget anden Art end den
først-nævntes: Han var mere Hjertemenneske og Følelsesmenneske og
eiede ogsaa poetisk Begavelse. Han var paavirket af Grundtvigs
Aand, medens Lars Dahle var udgaaet fra et gammelt
Haugianer-hjem. Erik døde som ung af Lungetuberkulose midt under sit Arbeide
for at tage Artium. Hans Lærere satte store Forhaabninger til ham,
som saaledes blev tilintetgjorte. Ved Veøy gamle Kirkes Nordside
hviler hans Ben.
Jeg var umaadelig flittig, og bedre Elev kunde vel Lærerne
vanskelig faa, tænker jeg. Man troede vistnok, at jeg væsentlig dreves
af Ærgjerrighed (for at faa en god Eksamen). At denne var med
i Spillet, er rimeligt; men det var ikke blot den, som drev mig. Det
var en uudslukkelig Kundskabstørst; jo mere jeg lærte, jo mere
tør-stede jeg. Dertil kom, at det faldt mig saa let at lære; det kostede
ikke nogen Kamp og Møie, og jeg havde en umaadelig Arbeidslyst
og Arbeidskraft. Men jeg tog det ikke rigtig: Jeg lagde for meget
Vægt. paa det blot receptive, for lidet paa selvstændig Tilegnelse.
Men det er Ungdommens Feil, og jeg kom senere til at lære om igjen.
Ved Afgangseksamen i 1864 kunde jeg derfor alt paa Fingrene og
fik derfor ogsaa en glimrende Eksamen, den første af alle i de
teoretiske Fag. Men det manglede meget i den selvstændige
Tilegnelse; i 21 Aars Alderen kan man heller ikke vente saa meget
heraf.
Skjønt jeg gik ud af Seminariet som No. 1 af Dimittenderne,
tænkte jeg ikke det mindste paa at blive Lærer; det sagde ogsaa
Bestyreren til mig, da jeg tog Afsked, og det var som en halv
Bebreidelse mod mig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
