Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hidtil havde mine Aar gledet hen uden nogen indre Kamp og
Strid. Livet laa roligt og solbelyst for mig som for Ungdommen
i Almindelighed. Alvorlige Livssporgsmaal havde endnu ikke trængt
ind paa mig og krævet Svar. Mit udvortes Liv havde vistnok været,
som det sømmede sig en Ungdom; jeg var vel hverken bedre eller
værre end de fleste andre. For ydre Synder og Laster havde
Vor-herre bevaret mig. Navnlig havde jeg aldrig følt nogen Tilbøielighed
til stærke Drikke; tvertimod saa jeg med Afsky paa de mange
sørgelige Eksempler, som Livet viste mig. Jeg anser Drik som
Ungdommens farligste Fiende i vore Dage, den Fristelse, som moder alle,
og hvorfor en stor Del bukker under. Det er det eiendommelige
ved denne Last, at den drager saa mange andre Laster efter sig.
Afholdssagen var ukjendt i min Ungdom, og senere har jeg til sine
Tider arbeidet for den, til andre staaet lidt reserveret. Men det vil
jeg sige, at for Ungdommen, for Ungdommens Bevarelse fra Synd
og Last, er den et stort Gode og et kraftigt Middel til at holde den
oppe i Kampen.
Jeg var en livsglad Ungdom, og Faren for mig var, at jeg kunde
føres for langt af denne Livsglæde. Jeg var meget glad i Kameraters
Selskab og maatte altid være med, naar der var nogen Anledning til
Glæde. Kameraterne har ofte, kanske oftest en stor Indflydelse paa
den Unge, og desværre er denne ofte daarlig. Naar jeg nu ser tilbage
paa mit Ungdomsliv, Kinder jeg, at vistnok var Kameraterne ikke
altid fuldkomne; der var forskjellige Skrøbeligheder, og særlig var
det Drikken, som fristede. Men det var dog en mægtig Forskjel paa
den Tids Ungdom og Nutidens, saaledes som den viser sig for
Offent-lighedens Øine. Der var en god Bund i Ungdommen; der var en
moralsk Rygrad i den trods mange Skrøbeligheder. Det var ikke
forbryderiske Tendenser og Anlæg, ikke Bohéme-Moral og lignende,
som raadede, man byggede paa den gamle Grundvold. Derfor maa
jeg sige, at jeg i det hele og store havde gode Kamerater, som ikke
forsøgte at lede mig ind paa farlige Veie. jeg kan tvertom med Glæde
mindes dem og Ungdomslivets Glæder, om jeg end ser, at fuldkomne
var de ikke. Jeg skulde snart komme til klar Erkjendelse heraf.
I August 1864 drog jeg ud i Verden for at prøve Lykken som
Lærer. Om Sommeren havde jeg faaet et Tilbud om en Stilling som
Huslærer i Nordland, hos Foged Chr. Aug. Barth, der nylig var blevet
udnævnt til Foged i Nordre Helgeland og havde taget Bolig i
Hemnes. Denne Post bestemte jeg mig til at modtage. Lønnen var 80 Spd.,
og saavidt jeg husker, fik jeg Reiseomkostningerne — 2den Plads —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
