Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kristendommen og gav sine Børn en god og kristelig Opdragelse.
Mine Forældre sognede nærmest til Presten Wexels, og Far ialfald
maatte nærmest betragtes som hans Aandsbarn. Mor læste Prækenen
hver Søndag. Hun brugte Wexels’s Postil, som hun elskede. Mor
læste saa godt og vakkert; hendes Stemme var saa mild og klar og
Ordene selv saa milde og kjærlige; men paa mig gjorde de ikke noget
Indtryk; jeg stundede bare efter, at Læsningen skulde tage Ende.
Wexels’s Prækener er vakre, og de er ogsaa fra en Side betragtet
gode; men de er lidet personlige og mangler Salt, uden hvilket den
bedste Ret ikke smager. Derfor har de heller aldrig tiltalt mig senere.
Det forekom mig, at der ogsaa var liden Aandskraft i den
Kristendom, som de saakaldte Grundtvigianere lagde for Dagen. Den
gamle Kristendomstype hos de ældre Kristne kjendte jeg ogsaa lidt
til; men den syntes mig ogsaa mat. Den saakaldte Haugianisme
eller Pietisme kjendte jeg mindre til; men den havde ikke tiltalt mig.
Foged Barths Kristendom maatte nærmest henregnes til den
sidste Type, men faldt dog ikke helt sammen med den. Foged Barth
var mild og kjærlig, med et aabent og lyst Sind, en frigjort Kristen,
som vel nærmest maatte regnes til den bekjendte svenske Forfatter
Rosenius’s aandelige Børn.
Jeg var vel ikke bedre eller værre end de fleste af mine
Kamerater, og selv troede jeg, at der ikke manglede mig noget i min
Kristendom. Nu fik jeg for første Gang Anledning til at se en Mand,
som virkelig gjorde Alvor af sin Kristendom, og som især havde en
merkelig Frimodighed til at vidne om sin Tro; det var alt saa rent
forskjelligt fra, hvad jeg havde seet, og det greb mig stærkt, og jeg
maatte stille det Spørgsmaal til mig selv: Hvorledes staar det til
med dit Kristenliv? Og Svaret blev snart mere og mere tydeligt og
bestemt, og dermed begyndte den store Strid, en aandelig Kamp, som
jeg ligesom de andre maatte gjennemgaa, og som jeg ikke nærmere
skal dvæle ved, men kun bemerke, at den endte med, at jeg i Pintsen
1865 for første Gang fik føle Aandens Pintsevind over mit Hjerte.
Den store Forandring var skeet; jeg følte mig som et nyt
Menneske, der var født af Gud, og en ny herlig Tid oprandt. Men Adam
var ikke længe i Paradiset, og der kom snart tunge Timer og stor
Sorg og Trængsel. Det tiltrængtes nok en haard Skole for mig. Store
Farer lurede paa mig, hvad jeg da ikke forstod. Satan var nok
ud-drevet, men han kom igjen med syv andre Aander. Jeg vilde blive
stor i Guds Rige, skulde blive ret en Helgen. Hovmodets,
Ærgjerrig-hedens og Forfængelighedens Dæmon tog sin Bolig i mig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
