Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Foged Barth var en elskelig Kristen; han var brændende i Aanden
for sin Herres Ære, og han havde særlige Naadegaver til at vinde
Sjæle for Herren. Men som alle Kristne havde ogsaa han sine
Svag-heder. Han havde ikke Øie for Kirken og dens Naademidler; af
Presterne var han bestemt Modstander og havde en afgjort Mistanke
til dem alle; han sagde saa ofte, at han tvilede paa, om der fandtes
en virkelig Kristen blandt dem, og om nogen Prest i vor Tid kom ind
i Guds Rige; «muligens dog 1 eller 2", som han kjendte. Denne hans
strenge Dom om Presterne hang igjen sammen med den Spænding,
som paa denne Tid gjorde sig gjeldende mellem Presterne og det
kristne Lægfolk. Fogden var selv en dygtig og flittig Forkynder af
Ordet, og Lægfolkets Ret til fri Forkyndelse var for ham en af de
vigtigste Sandheder i Kristendommen, hvorfor han heller ikke vilde
vide af Augustana, som negtede Lægfolket denne Ret. Og han lagde
fortrinsvis Vegt paa en Kristens Pligt til overalt og altid frit og uden
Omsvøb i sin Tale at vidne om Kristus. Han pleiede selv altid at
spørge dem han traf sammen med: «Er du et Guds Barn?" Eller:
«Elsker du Jesus?" Det kunde ofte gjøre en god Virkning, men
kunde ogsaa opvække Bitterhed og Modstand. I saa Fald var han
straks rede til at antage det som Verdens Forfølgelse for Guds Riges
Skyld. Det kunde endda gaa an for Fogden at bruge denne
Frem-gangsmaade, paa Grund af hans sociale Stilling, og fordi han var et
Hjertemenneske; alle maatte forstaa, at han gjorde det i den bedste
Mening. Men hvis alle skulde gaa frem paa denne Maade, vilde det
være meget betænkeligt. Jeg blev efterhaanden klar over dette og
mere, som jeg fandt betænkeligt, men han øvede dog som min
aande-lige Fader en betydelig Indflydelse paa mig. Naturligvis var der
ogsaa hos mig visse Svagheder i min Kristendom; og jeg burde have
havt en strengere Tugtemester og en som forstod bedre mine Feil;
det vilde have været til mit Gavn. Men Herren vidste Raad og
holdt mig nede, og min egen Forstand og kritiske Aand kom mig til
Hjælp.
Jeg fik snart mange Venner, som jeg havde Glæde og
Opbyg-gelse af at være sammen med. Det var især en lidt ældre Kvinde
paa Hemnesberget, fra Gudbrandsdalen, som hed Maria og var af
gamle Jens Jonsgaards Aandsbørn. Hver eneste Gang, jeg var paa
Hemnesberget, var jeg inde hos hende, og hun talte saa milde,
kjærlige Ord, men ogsaa saa mange kloge Visdomsord, rige paa aandelig
Erfaring, at hun blev mig til stor Trøst og Hjælp. Den første stærke
Brusen lagde sig efterhaanden, og efterhaanden sænkede der sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
