Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
meget uheldig med ham. Han blev gal, fik Stormandsgalskab og
døde efter kort Tid. Marie var et lysende Barn; jeg ser endnu
hen-des straalende Blik for mig og mindes hendes lysende Intelligens,
der gjorde det saa interessant at have hende til Elev; for en Lærer,
som selv er begeistret for sine Fag, er vel saadant den største
Glæde.
Jeg kom til Kragerø i August 1870, og her kom jeg ind i
Forholde, som hidtil havde været mig fremmede. Kragerø var jo paa
denne Tid en livlig Handels- og Sjøfartsby med en stor Flaade af
Seilskibe og en hel Del virksomme, formuende Redere. Det var et
stolt Skue at se disse vakre Skibe komme brasende ind paa Havnen
med de hvide Seil spændte; det var noget ganske andet end at se et
sort og røgspyende Dampskib at komme. Her var Linier, fagre
Linier for et Øie, som er vant til at se efter Linier, naar de saa et
Skib. Og det var festligt at se den store Flaade ligge i Havn om
Vinteren, og endnu festligere at se, naar de om Vaaren spændte sine
hvide Vinger ud og med alle Klude til Tops og vaiende Flag fra
Mastetoppen og Agter stod ud Fjorden den lyse Vaarmorgen. Her
var naturligvis alle Interesser optaget af Skibene og Udførselen af
Trælast til England. Alle var mere eller mindre interesserede heri.
De fleste af Smaaborgerne og Middelstanden bestod af Sjøfolk, som
havde sine smaa Hjem i eller helst udenfor Byen.
Da jeg kom ti! Kragerø, var netop den tysk-franske Krig
ud-brudt, og alle var i stor Spænding. Alle var fransksindede; en og
anden Undtagelse var det vel; saaledes var jeg mest stemt for
Tyskerne, som dem, der var os nærmest i Slægt, og som jeg kjendte
bedst til. Preusservældet var jo heller ikke udviklet endnu, skjønt
det havde faaet en god Start og Bismarck stod ved Roret. Ved alle
mulige Sammenkomster diskuteredes Situationen, og Harmen mod
Tyskerne steg, eftersom Nederlagene for de Franske meldte sig.
I Kragerø vovede jeg mig for første Gang frem for
Offentlig-heden, idet jeg i Morgenbladet1 rettede et ungdommeligt fripostigt
Angreb paa Byens Stortingsmand, Hr. Sagfører Halvor Bentsen.
Ungdom og Visdom følges sjelden ad, og jeg fik Svar paa Tiltale
og blev sat grundig tilvægs, som jeg ogsaa uden Tvil fortjente,
skjønt jeg nu ikke nærmere kan huske, hvad det gjaldt. Jeg tror det
gjaldt Afskaffelse af Latinen i Skolerne.
1 [Morgenbladet 16. juni 1871 Nr. 164: Nogle Ord om den høiere Dannelse og
Storthingets Beslutning angaaende de lærde Skoler. Kragerø, Juni 1871. Undertegnet: — n.]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
