Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jeg havde meget at gjøre i Kragerø, — den hele Dag var fuldt
besat med Timer —, idet der kom saa mange til mig og vilde have
mig til Lærer, særlig i Fransk; det var jo aktuelt paa denne Tid.
Ja, jeg læste Fransk med dem og maa tænke paa Holberg, da han
var Fransklærer i Kristiansand. Jeg fortjente nok samme Skudsmaal,
som den store Digter fik i Paris af den franske Damen, da han
skulde tale Fransk: «Monsieur, De taler Fransk som en tysk Hest."
Men Ungdommen er saa frimodig, ja saa rent uforskammet frimodig
og fripostig, at det er ofte over alle Grænser; men det blænder de
troskyldige og uvidende. Nu er jeg bleven gammel og graa og har
lært meget efter den Tid, som der her er Tale om, og jeg har som
Holberg været i Paris, og jeg har som ham forsøgt at tale Fransk,
og Resultatet blev omtrent som med Holberg. Nu turde jeg for alt
i Verden ikke driste mig til at være Lærer i Fransk.
Forresten havde jeg det meget godt i Kragerø. Sogneprest Munch
var en Broder af Historikeren P. A. Munch; jeg fik høre en hel Del
om ham og om Slægten, lidet anende, at jeg engang skulde komme
i nærmere Forbindelse med Slægten. Den anden af mine Principaler,
om jeg kan kalde dem saa, var Førstelærer og Klokker Hougen af
den bekjendte Slægt fra Sel. Han var en meget hyggelig Mand, som
jeg følte mig særlig tiltalt af og som jeg hyppig besøgte. Især
fortalte han om sin faderlige Velgjører, den merkelige Prest i Vaagaa
H. P. S. Krag og dennes Sønner.
Det var et stort Held for mig at jeg fik denne Lærerpost i
Kragerø. Her tjente jeg saavidt meget, at jeg kunde holde mig et Aar
eller to ved Universitetet og kanske naa frem til Embedseksamen.
Sommeren 1871 forlod jeg Kragerø og vendte tilbage til Oslo
forat begynde det teologiske Studium. Det var en anstrengende Tid,
som nu begyndte; det gjaldt at hænge i. Jeg havde Penge til 2 Aars
Studium, naar stor Sparsomhed iagttoges, og min Studieplan og
Læsning maatte ordnes overensstemmende hermed, og jeg vidste selv,
at jeg skulde magte den Opgave, som jeg havde stillet mig. Jeg var
jo ganske anderledes moden baade i den ene og anden Retning end
Størstedelen af de Studerende, og dette kom mig nu vel med. Nogen
Undervisning eller lignende Arbeide vilde jeg ikke paatage mig,
for at kunne ofre mig aldeles uhindret ti! mine videnskabelige
Studier.
Jeg tog nu først Prøven i Hebraisk og gik forøvrig paa alle
Fore-læsninger. Jeg blev kjendt med Professorerne, især med Professor
Johnson, som jeg alt længe havde kjendt personlig, og hvor jeg van-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
