Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Alle var saa glade, naar jeg kora, og de talte alle saa fortrolig med
mig og aabnede sine Hjerter for mig. Hardingfolket er ikke
tilbøie-lige til at aabne sig for alle og enhver; de er meget reserverede og
tilbageholdne, og de lukker sig inde, naar man vil storme ind paa
dem. De følte sig nok ogsaa forsigtig frem overfor mig, jeg forstod
det straks, og de holdt sig lidt tilbage for at iagttage og prøve mig;
men siden havde jeg alle Hjerter aabne for mig.
15. FRA MINE REISER I MENIGHEDEN
Alle mine Formænd, som har efterladt sig skriftlige Optegnelser,
har særlig dvælet ved sine Kirkereiser og ved, hvad de dermed havde
oplevet. Dette er ingen Tilfældighed; det har sin Grund i
Naturforholdene. Som det tør være bekjendt1, var det gamle Ullensvang
et af de største Herreder søndenfor Nord-Norge, henved 2600
Kvadratkilometer, med en Udstrækning i Længde fra Grændsen af Røldal
mod Syd til Grændsen mod Kvam i Nord Vest af omkring 100
Kilometer og rimeligvis ikke saa langt fra samme Bredde fra Jondal i
Vest til Nore Herred i Øst.
Der blev saaledes lange Afstande mellem Kirkerne og endnu
Iæn-ger mellem Prestegaarden og de fjernere Dele af Menigheden. Men
dette var dog ikke saa særlig vanskeligt eller iainefaldende; værre
var det, at der i Prestegjeldet ingen Veie fandtes eller iaifald ikke
saadanne Veie, som var farbare om Vinteren. Der var ingen anden
Vei til Kirkerne end tilvands. I min Tid var der en meget tarvelig
Vei til Kinsarvik, som kunde benyttes.
Der har oftere været danske Prester i Ullensvang, og for dem
maatte det jo være rent som et Eventyr fra Grønland, hvad de oplevede
her, naar de sei lede" til Odda, Som bekjendt -seiler" Danskerne
altid, naar de er paa Sjaen, enten dé saa ror elter gaar med Damp;
for mig klinger det lidt komisk at læse om, hvorledes de ..seilede", da
jeg ved, at de aldrig seilede til Odda, men stadig roede. Nu, dette
har intet at sige, men at alle taler ora sine Oddareiser, ligger i Sagens
egen Natur, det er selve Naturforholdene, som er saa eiendommelige.
Jeg fik selv erfare, at Reiserne til Odda kunde til sine Tider være
temmelig besværlige og endog tildels farefulde. Sørfjorden var nemlig
en meget lunefuld og farlig Fjord, Der lægger sig stadig Is om Høsten,
men sjelden en sikker Is. Den smale Fjord er meget dyb, og store
1 Se min Bog om Ullensvang, S. 1 flg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
