- Project Runeberg -  Mit Liv gjenoplevet i Mindet /
154

(1947) [MARC] Author: Olaf Olafsen With: Oluf Kolsrud
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

alle Ansigter blev saa spændte, og det var ogsaa saa alvorlige Ord,
jeg talte, at jeg ikke kunde tale mere alvorlig og indtrængende.

Det var ogsaa meget sjelden, at nogen Ungdom i Ullensvang
for-syndede sig i denne Henseende, saa at noget blev bekjendt. Uægte
Børn var en Sjeldenhed, og hændte det, Var det en fra Udenverdenen
eller en, som var af en mindre god Slægt.

Jeg burde vel ogsaa nævne mit Arbeide for de fattige; men herom
er det lidet at fortælle. Det var i Grunden ikke noget Arbeide, naar
bortsees fra, at jeg den hele Tid sad i Fattigstyret og deltog i alle
Forhandlinger. Der var ingen Fattige i Ullensvang i min Tid, naar
man tager Ordet i den Betydning, hvori det nu bruges. Folk var
ualmindelig arbeidsomme, nøisomme og sparsommelige, og alle
greiede sig. Ingen vilde falde det offentlige til Byrde. Arbeidsløshed
var et ukjendt Begreb. Det var alene gamle, arbeidsudygtige Personer
samt sygelige og svage, ved Siden af nogle forældreløse Børn, som
sorterede under Fattigstyret. Herredet havde sin Fattiggaard paa
Hesthammer, og her havde de gamle det saa godt, som det var muligt
for os at gjøre det for dem; men alligevel var Fattiggaarden det
værste, de gamle vidste. De vilde helst leve i sin usle Hytte eller sit
trange Kammer og raade sig selv. Det var Friheden og det gamle
Hjem, som var saa kjært, og vi maatte undertiden gribe til strenge
Midler for at bringe dem til Gaarden, hvor de fik fuldt op af alt
de trængfe, baade Sukker og Tobak. Jeg maa sige, at Fattigstyret
var saa hensynsfuldt og omhyggeligt for de Fattige, at jeg aldrig
har seet noget lignende; men saa var der heller ikke en eneste, som
forsagte paa at tilvende sig Understøttelse paa en mere eller mindre
daddelværdig Maade.

I den her nævnte Henseende havde der i de sidste Par
Menneske-aldre vist sig en Forandring til det bedre. I Begyndelsen af det
forrige Aarhundrede havde der været stor Fattigdom og Nød i
Ullensvang og særlig i Odda; Betleri havde været almindeligt, og Provst
Hertzberg arbeidede meget med at stanse det. Alt dette var saaledes
nu aldeles forsvundet.

Den private Sjælesorg krævede meget Arbeide paa Grund af de
lange Afstande og besværlige Veie. Ogsaa her var det særlig
Sommertiden, som stillede sine største Krav. Om Vinteren var det jo ofte
yderst vanskeligt og tildels umuligt at komme frem paa mange
Steder. Jeg havde megen Glæde af mine mange Besøg.

Jeg besøgte de fleste Hjem i den store vidstrakte Menighed. Der
var bare en 2—3 Gaarde, som jeg ikke havde besøgt, da jeg reiste.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:09:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/mitliv/0154.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free