Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mænds Raad. Men jeg kjendte min Styrke og mine Evner og var
sikker paa, at vi uden at risikere noget skulde greie Turen; thi
Folkene var vante, og de var ikke betænkelige, naar jeg ikke var det.
Saa fik jeg laant mig et Par Skøiter, og det bar til Sjøen, hvor alt
gjordes rede til vor Færd. Vi spændte Skøiterne paa, stillede os en
at vi skar den itu med ■;■}. Odda Kirke. Efter en Gudstjeneste ca. 1905.
Skøiterne, og tilsidst
laa den helt under Vand, vi løb med uminket Fart udover, tit
Baaden flød i Vandet og vi hoppede op i den. Alt gik vel. Dette var
første Gang, jeg prøvede denne Sport, som jeg senere mange Gange
og under langt vanskeligere Tilstande prøvede.
En virkelig Isseilads oplevede jeg mange Aar efter fra Odda
og ud til Naa, 2 Mil. Da var det rasende Storm, som jog os afsted,
og da var Færden virkelig farlig paa Grund af Stormen og den
daarlige Is, som mange Steds var aaben. En saadan Skyds har jeg
aldrig havt før eller senere. Men især mindes jeg en vaagsom Tur,
jeg havde med Postmanden fra Odda til Espe, i en rasende
Østen-vindsstorm, da vi af Stormen joges udover Isen, der brødes omkring
os, saa Isflagene drev om os. Det er den merkeligste Reise, jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
