Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nogensinde har gjort, og kanske den mest forvovne, og jeg er
til-bøielig til at tro, at en saadan Tur ikke saa snart gjentages.
En anden Gang skulde jeg indover paa Isen fra Espe til Odda;
det var noksaa koldt, og der var faldt Nysne, saa Skoiterne ikke
kunde bruges, men jeg kjørte med Posten. Paa Veien løb Hunden,
som fulgte mig, ud i en Raak og kunde ikke komme sig op igjen.
Vi maatte forsøge at redde den og krøb paa Maven bort til Iskanten,
45. Odda Kirke.
hvor Hunden svømmede, og den ene holdt den anden i Benene,
medens han strakte sig frem og greb Hunden i Nakken. — Saavidt
jeg kan erindre, var det samme Gang, at Postmanden og jeg var
udsat for en stor Fare. Vi var indom paa Aapoldo og hvilede nogle
Minutter. Manden sagde: «Ja, de faar ta deko vare no; for Skreo
er inkje gjenge, og ho kjem snart." Det var nemlig et stort Skreløb
straks indenfor Gaarden og Skredet gik altid, naar der havde været
et lidt større Snefald. Ja hermed var intet at gjøre; vi maatte
befale os i Guds Haand og kjøre afsted, idet vi ængstelig skuede op
mod Fjeldsiden. Vi slap lykkelig gjennem; men nogle Øieblikke
efter kom den; vi var da kommet saa langt ind, at vi intet hørte.
Men da vi kom udover igjen, da fik vi se, hvad vi havde undgaaet.
Det var en Mjellfonn, og Lufttrykket havde været saa stærkt, at det
havde plukket Træerne i Smaastykker paa en Tomme og to og strøet
udover Sneen, som var presset saa haardt sammen, at den saa ud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
