Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ullensvang, med Anmodning om at foretage Undersøgelser, om der
maaske i gamle Skrifter eller lignende skulde findes historiske
Op-lysninger om Eiendomsforhold og Grændser paa Vidden, og meddele
ham hvad jeg maatte finde.
Jeg svarede, at jeg skulde forsoge. jeg saa jo straks, at jeg var
aldeles ukyndig i alt, som angik denne Sag; men jeg fik prøve at
lære. Det var ingen let Sag; thi det viste sig, at der raadede dfcn
største Uklarhed og Forvirring om, hvem der egentlig eiede
Hardan-gervidden eller de enkelte Dele af den. Begge de stridende Parter
paastod, at de eiede de omprocederede Strækninger, og det var ikke
Smaapluk, det dreiede sig om; det var i hvert Fald mange
Kvadratkilometer. Men saa kom Naboherrederne og paastod, at de eiede ogsaa
visse Dele af Strækningen, ja det var mange, som mente, at de var
eiendomsberettigede. Det var i Virkeligheden mest sandsynligt, at
ingen af dem eiede noget, og det var dem, som paastod det og mente,
at Vidden var Ingenmands Land, som det hedder i Nutidens Sprog
om ødeliggende Egne. Jeg stod aldeles raadvild i al denne
Forvirring, og vidste ikke rigtig, hvor jeg skulde vende mig hen for at finde
lidt Lys i alt dette Mørke. Jeg begyndte med at gjøre mig nærmere
bekjendt med vor Lovgivning, men fandt ikke noget, som kunde yde
mig nærmere Oplysning; dog fæstede jeg mig ved de Udtalelser, som
de indeholdt om Almenninger, og begyndte at sammenholde disse,
uden at jeg dog kom til nogen Forstaaelse. Men saa kom jeg paa,
at jeg skulde undersøge de gamle norske Love, om jeg kunde finde
noget der, som kunde bringe Lys i Mørket. Og til min Forundring
fandt jeg meget her, som jeg ikke tidligere kjendte, baade om
Almenninger og om Fjeldet. Saa begyndte jeg at undersøge, hvad
Fortolkere og Retskyndige sagde. Det var Professor Brandt, som satte
mig paa det rette Spor i sin Tingsret. Der giver han nemlig en klar
og letfattelig Udvikling af Almenningsbegrebet, og naar jeg saa
sammenholdt dette med de gamle Love, fik jeg Forstaaelse af, at
Hardangervidden maatte være Kongens Almenning; thi de gamle
Love erklærede, at det som ingen eier, det eier Kongen, d. e.
Stats-samfundet, repræsenteret i Kongen. Brandt dristede sig ikke til at
drage denne Slutning; han vidste ikke, hvad Vidden var. Det som
her kom mig til god Hjælp, var, at jeg var saa fortrolig med Fjeldet
og dets Brug, Sæterbrug, Skikke og Traditioner. Det tog naturligvis
sin Tid, for alt blev mig klart; men saa var jeg ogsaa fuldt
overbevist om min Menings Rigtighed, skjønt jeg ikke kunde fremlægge
bestemte Beviser derfor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
