- Project Runeberg -  Mit Liv gjenoplevet i Mindet /
198

(1947) [MARC] Author: Olaf Olafsen With: Oluf Kolsrud
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

I denne Henseende foregik der en stor Forandring i vore
Livs-kaar og Forholde, da vi kom tii Ullensvang. Hele mit Arbeide og mit
Liv i denne Menighed maatte, efter sin hele Beskaffenhed, bidrage
meget til at udvikle mit aandelige Liv og mit Livssyn i det hele. Men
hertil kom der en ny Faktor, som fik stor Betydning for mig. I
Hardanger kom vi med engang op i et stærkt udviklet Turistliv, ind i et af
Centrerne for Turistrørelsen i Landet. Vi kom den store Verden, den
udenlandske Kultur, nær; vi kunde paavirkes af den hver Dag og føle
Strømningerne i Verdenskulturen.

Flertallet af de fremmede, Udiændingerne, som paa denne Tid
besøgte Hardanger, var Englændere, og de dominerede i den Grad,
at Odda i Turisttiden maatte nærmest betragtes som et engelsk
Udfarts-sted. Hotellerne var særlig optaget af Engelskmænd, og Engelsk
taltes i Almindelighed.

Hele dette Liv, som jeg her stilledes Ansigt til Ansigt med, var
noget nyt for mig. Jeg havde aldrig seet Turistlivet for mig og aldrig
deltaget i det, skjønt jeg nok havde reist lidt i vort Land. Det
interesserede mig meget, og jeg forstod, at jeg maatte komme i nærmere
Berørelse med det paa Grund af min Stilling. Men jeg kunde ikke
tale noget fremmed Tungemaal, skjønt jeg naturligvis havde læst
levende Sprog til Artium; men Undervisningen var af den Art, at vi
aldrig hørte et levende Ord; det var bare Bogen. Sprogundervisningen
var saa slet som muligt, hvad levende Sprog angaar. Da jeg nu
stilledes overfor dem, som talte Engelsk, forstod jeg ikke et Ord, og det
var da, syntes jeg, mere end harmeligt, at jeg havde læst Engelsk i
mange Aar, og saa ikke skulde forstaa et eneste Ord, naar Sproget
blev talt. Men jeg lovede mig selv, at dette skulde blive anderledes, og
det blev det. Jeg husker endnu saa levende den første Gang, jeg
forstod, hvad der blev sagt, det var som en ren Aabenbaring.

Min kjære Hustru var, saalænge hun endnu var frisk, særlig vel
skikket for at se fremmede Gjester hos sig. Hun kunde stelle sit Hus
fortrinlig, gjøre det hjemligt og hyggeligt; hun havde let for at
om-gaaes fremmede og trække dem til sig. Hun var opdraget i gammel
norsk Gjestfrihed, og enhver, som kom i Huset, følte sig tiltrukket
heraf. Hertil kom, at Ullensvang var et skjønt Sted med mange
Min-der, og mange vilde gjerne se Stedet. Vi havde en stor og vakker
Prestegaard (Bolig) med hyggelige Rum og god Plads.
Prestegaarden var bygget i 1864—66 og var for sin Tid vistnok en af de mest
moderne. Nu var den det ikke længere; men vi fik — som før omtalt

— en god Forbedring udført, idet vi byggede en Veranda paa Siden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:09:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/mitliv/0198.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free