Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mod Sjøen og Dør gjennem denne ud i Haven. Herved vandt Huset
meget i Hygge og Bekvemhed.
Vi begyndte derfor snart at faa Besøg af Fremmede, ikke blot fra
vort eget Land, men ogsaa fra Udlandet. Min Hustru talte nok saa
godt tysk og engelsk, især det sidste; jeg var endnu en stor Stymper
i fremmede Sprog, da jeg kom til Ullensvang, skjønt jeg havde læst
meget; navnlig kunde jeg, som nævnt, ikke forstaa Engelsk, da jeg
aldrig havde hørt det talt. Det varede dog ikke saa længe, førend
jeg begyndte at forstaa lidt af, hvad der blev sagt, og selv ogsaa kunde
udtale mig, og saa gik det nok saa hurtig.
Men det var særlig en Begivenhed, som indtraf Sommeren 1891
paa Lofthus, som med et Slag førte os ind blandt dem, der regnedes
for Englands Venner. Der boede 4 unge Englændere af god Familie
i Hotel Ullensvang paa Lofthus, en Advokat og Redaktør, en Apoteker
o. s. v.; de var glade og lystige, som Ungdom flest, naar de er paa
Ferietur. Da hændte det den Ulykke, at den ene af dem, Mr. Copeck,
druknede i sine Venners Paasyn under Badning lige ved Stranden
ved Hotellet; han gik med engang under, skjønt han var Sportsmand
og en øvet Svømmer som alle Engelskmænd, og sank. Denne sørgelige
Begivenhed gjorde et stærkt Indtryk paa Vennerne og alle de
fremmede. Den afdøde var af meget god og fin Familie, ligesom
Kamme-raterne. Ulykken vakte Deltagelse hos alle, og da Liget skulde sendes
til England, kom der meget Folk sammen, som viste sin Deltagelse,
og der blev gjort en liden Tilstelning paa Dampskibsbryggen, hvor
Kisten stod, og pyntet lidt for Anledningen. Der var ikke stillet nogen
Anmodning til Presten om nogen Høitidelighed; men det fulgte som af
sig selv, at jeg mødte op og talte lidt ved Kisten, som vi pleiede at gjøre
ellers, og sang et Par Salmevers, alt paa Norsk og beregnet paa vore
Landsmænd. Men saa sagde jeg ogsaa nogle Ord til Slutning til de
fremmede paa Engelsk. Det var temmelig dristigt af mig, saa daarlig,
som jeg var i Sproget, at indlade mig herpaa; men Meningen var
god, og den opfattedes. «Sproget var ikke god Engelsk, men det
for-stodes," saaledes lød Dommen. Det kom ind i de engelske Aviser,
endog i «Times’’, hvad en norsk Prest havde gjort tnod en Søn af
England, og dermed var jeg optaget blandt dets Venner og blev løftet
høit op med Tak og Hæder. Og den afdødes Venner og Bekjendte
blev straks vore Venner, og det ualmindelig trofaste og gode Venner.
Flere af dem kom tilbage Aar efter Aar og bragte nye Venner med,
og de vankede i vort Hus som fortrolige Venner. Til Ojengjæld blev
vi indbudt af flere til at besøge dem i deres Hjem. Ja, dette var jo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
