- Project Runeberg -  Mit Liv gjenoplevet i Mindet /
208

(1947) [MARC] Author: Olaf Olafsen With: Oluf Kolsrud
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

undring end mere, og jeg sagde: «Hr. Professor, De sætter mig i
den største Forbauselse. De taler Norsk aldeles som en Indfødt, og
De viser et forbausende Kjendskab til norsk Digtning. Det har endnu
ikke hændt mig, at en Udlænding kunde lære mig noget om Ibsens
Digtning; thi den troede jeg dog at kjende bedre." Dertil smilede
han bare og sagde, at jeg ikke skulde forundre mig, saasom han
havde gjort Ibsens Digtning til et Specialstudium. ja, vi sad længe
og snakkede sammen, og det var umaadelig interessant at tale med
denne Mand, som jeg snart forstod var en fremragende
Videnskabs-mand. Fruen deltog ogsaa i vor Samtale og viste sig at være et høit
kultiveret og intelligent Menneske, og begge var yderst elskværdige
og sympatiske Mennesker. Næste Dag aflagde jeg dem en
Kontra-visit paa Hotellet, og atter havde vi en interessant Samtale.

Mange Aar efter hændte det mig noget, som jeg ikke havde
drømt om. At Professoren kunde huske mig, en ubekjendt
Lands-prest, som han havde truffet en enkelt Gang paa sine Reiser som
saa mange andre! Jeg var kommen til Voss. En Dag træder Fru
Logeman ind til mig; jeg havde vel neppe kjendt hende igjen; men
da hun nævnte sit Navn, mindtes jeg godt altsammen. Hun fortalte,
at hun havde været paa Lofthus og havde spurgt efter mig og faaet
høre, at jeg var flyttet til Vøss, og nu var hun kommen hid og havde
opsøgt mig; hun havde en Hilsen med fra sin Mand til mig. Dette
var dog mere, end jeg kunde have ventet, og jeg sagde det ogsaa,
at det var saa elskværdigt af hende, at hun vilde gjøre sig alt dette
Bryderi for min Skyld.

Blandt dem, som ofte kom i vort Hus, fordi vi kjendte saa godt
den før nævnte Fru Konow, og hun kom saa ofte til os, var1 den
bekjendte Fru Hanna Castberg von der Lippe, Svigerinde af den
nævnte Frue; ogsaa Manden, Jacob von der Lippe, Skuespiller, siden
Garderobemester ved Nationaltheatret, var ofte her; men han var ikke
en saa indtagende og interessant Person som hans Frue. Hun var
en meget intelligent Kvinde, som talte og skrev godt for sig og havde
stærke Interesser, hvad Politik og Borgersamfund angaar. Hun var
meget radikal, men det var altid interessant at snakke med hende,
selv om jeg ikke delte helt hendes Meninger. Særlig husker jeg
hende fra Vaaren 1905 i de spændende Junidage. Det var mig en
Fryd at høre hendes Udtalelser, som flammede af Begeistringens Ild,
og jeg mindes, at hun engang spurgte mig, om jeg turde synge
Fædrelandssangen i Kirken, hvis det kom til en Krise; dette var
før Pintsen, og det mente jeg kunde nok hænde. Sidste Gang, jeg

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:09:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/mitliv/0208.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free