- Project Runeberg -  Mit Liv gjenoplevet i Mindet /
209

(1947) [MARC] Author: Olaf Olafsen With: Oluf Kolsrud
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

saa hende, var vist i 1910, tror jeg. Jeg traf hende ikke mere, og jeg
kom ogsaa snart bort fra Ullensvang. Længe efter læste jeg om
hendes Død, og af Familien fik jeg senere nærmere Meddelelser
derom. Det gjorde mig meget ondt at høre, hvor trist hendes Død
havde været. Stakkars Frue, tænkte jeg, hvor ulykkelig du var! Du
havde ikke lært at dø, før den mørke Gjest bankede paa din Dør!
Jeg har seet saa mange dø, mange glade, de fleste rolige, kanske
uden klar Bevidsthed, sjelden nogen i Angst, dog enkelte, og det er
frygteligt at se. Hvor ganske anderledes er da ikke en Kristens Død!

Paa Leikvoll traf jeg oftere sammen med den bekjendte Politiker
og Forfatter Erik Vullum og hans ligesaa bekjendte Frue. De var
Venner af Fru Konow og kom ogsaa til os. Det var da allerede
begyndt at gaa stærkt nedover med dem og det i mere end en
Henseende. Men man merkede, at de var eller havde været intelligente
Personer, og de kjendte en Mængde fremragende Mænd, og det var
derfor meget interessant at snakke med dem, særlig med Vullum.
Ham traf jeg ogsaa ellers stundom sammen med udenfor Hardanger.

En anden Mand, som meget vankede i vort Hus, og som jeg med
Vemod tænker paa, var Digteren Per Sivle. Han boede en Host paa
Lofthus, og da var han en daglig Gjest hos os. Vi syntes begge saa
Synd i ham, især kanske min Hustru; thi hun havde et særlig
følsomt Hjerte for alle Ulykkelige. Altid skjænkedt hun Sølvbægeret
fuldt af 01 og satte det foran ham paa Bordet, og saa sad han her
en Times Tid rolig og nød med synligt Velbehag Drikken, aldrig
mere end et Bæger. Og han følte godt, at vi forstod ham og hans
Sorg og Elendighed. Stakkars Per Sivle, hvor ondt det var at se,
hvilke store Gaver han havde faaet af Herren; men han havde ikke
forstaaet eller magtet at bruge dem ret. Han har ikke skrevet meget;
men noget af det, han skrev, vil leve. Det var ikke stort igjen nu af
Arven; men stundom kunde det dog flamme op en liden Gnist
Hans Hustru og Datter boede her en Tid, og jeg var ofte hos dem.
Fru Sivle var en elskværdig Dame.

Per Sivle var engang udsat for et stort Uheld paa Ullensvang.
Der var nogle Gjester hos os en Søndagskveld, og blandt disse
ogsaa Per Sivle. Han vilde ud i Gaarden og var kanske ikke saa
aldeles klar i Hovedet. Nok er det. Istedet for at gaa til høire til et
stille, roligt Sted, romantisk beliggende mellem Blomsterbusker, tog
han til Venstre og ind i Honsegaarden og derfra ind til Hønsene
Vi havde en stor Hane, som var mandvond og særlig ikke taalte
Mandfolk og Barn. Han blev yderst forbitret over, at han og hans

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:09:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/mitliv/0209.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free