Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Grund til det. Bemerkningen viste, at Greven forstod sig ikke paa
Hardangerøl. Enhver Haring vilde sige: Ølet er ualmindelig godt.
Det var ferskt og derfor uklart; men det skulde være ferskt; naar
Hardangerølet faar staa og klarne, bliver det nok klart, men paa
langt nær ikke saa velsmagende som naar det er ferskt. Det er
noget, som alle i Hardanger ved, og derfor drikker de Ølet altid
af Kjenger eller Boller. Hardangerøl i Glas passer ikke og smager
ikke. Ved den omtalte Leilighed var det i Sølvkrus.
Endnu et Besøg paa Ullensvang vil jeg omtale.1 Det var i visse
Henseender det merkeligste af alle. Det var Bjørnstjerne Bjørnsons
Besøg her den 4de og 5te juli 1903. Digteren havde været i Bergen
og deltaget i Feiringen af Edvard Griegs 60-aarige Fødselsdag.
Han havde paa Reisen holdt Foredrag, blandt andet i Sogn,
hvor han ved sine Udtalelser om Landsmaalet havde vakt stor
Forbitrelse, som gav sig Udslag i, at Ungdommen peb ham ud,
saavidt jeg kan mindes. Jeg mener, det var Fru Konow, Bjørnsons
gamle Veninde, som først udkastede den Tanke, at vi skulde benytte
Anledningen og indbyde Digteren til et Besøg i Hardanger, hvor
han ikke havde været. Hun henvendte sig til Doktor Garmann
Anderssen og mig, og vi var straks villige til at slutte os til hende.
Vi sendte ham en Skrivelse og indbød ham til et Besøg; ligesaa
indbød vi Grieg. Fra den sidstnævnte hørte vi intet; men fra
Digteren fik vi Svar, at han med Glæde modtog Indbydelsen. Nu fik
vi det travelt for at gjøre Modtagelsen saa stilfuld og høitidelig
som muligt. Bjørnson, Karoline og Erling, som fulgte ham, skulde
være vore Gjester. Men det var en meget vanskelig Sag i de Dage
at holde Fest for Bjørnson, da han var yderst forhadt af mange
for sin Optræden i Maalstriden. Han kunde let komme med sine
Udfald ogsaa her, og det kunde blive en stor Skandale, om vi indbød
ham og han blev udpebet. Vi talte naturligvis med de mest
indfly-delsesrige i Bygden og forestillede dem Sagen, og det lykkedes os
at vinde Tilslutning af disse, saa vi kunde være trygge for de Ældres
Vedkommende. Der blev brygget og bagt, og Meningen var, at vi
skulde lave en ægte Hardangerfest i dens beste Form, som en
Bryllupsfest, dogj uden nogen Tilstelning med Brud og Brudgom; vi vSlde
ikke have noget, som smagte af Gjøgl. Krossvoll blev festlig prydet
med Tepper og Skjolde og to vældige Langborde og et Tverbord
øverst. Jo, det var en festlig Sal. Og da Kvelden kom — en herlig
p Ogsaa skildret av H. P. Blix (sorenskriver i Hardanger 1918—27)
i den Norske Turistforenings Aarbok 1929, s. 36—37.]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
