Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sommerdag, da Sørfjorden lyste i Festskrud — og en stor Skare
af festklædte Mennesker fra alle Bygder omkring var opstillet i
spændt Forventning, var der Feststemning over det hele. Jeg kaldte
Ungdommen for mig og bad dem paa det indstændigste ikke at gjøre
noget, som stødte vore Gjester; vi har indbudt Digteren, ikke
Rigs-maalsmanden, og det skal være os en Æressag, at han bliver modtaget
som Gjest. Ingen maa derfor optræde imod ham ved denne
Anledning. Ja, Ungdommen var enig med mig og lovede alle at
rette sig efter mig. Jeg skulde nok føre dem. Saa gled
Dampskibet festsmykket ind til Bryggen, og Digteren stod
paa Dækket. Festkomiteen gik ombord og tog imod ham. Han kjendte
mig straks paa Far og sagde: ..Ja, du er Son af din Far, du! Han
var en Israelit, i hvilken der ikke var Svig. Jeg ser, at du har en
god Samvittighed." Saa gik vi i Land, hele Forsamlingen tog
Hattene af, og vi fulgte de Fremmede, blandt hvilke var Dr. Armauer
Hansen, men ikke Grieg, bort hvor Fru Brita Utne i sin bedste Puds
stod og modtog dem, og Bjørnson saa paa hende; han syntes nok,
at hun var en staut Haringkone. Saa gjorde de sig færdige straks.
Klokken var nu 8 og Kvelden ualmindelig fin. Kommen bort til
Krossvoll stod der en stor Skare festklædte Mennesker, og Kvinderne
i sin fineste Stas med ringlende Søljer og gyldne Bælter tog sig
ud, saa at Bjørnson nok kunde sige: ..Jeg har aldrig kjendt dette
Folk." Oppe ved Indgangen stod Torstein Hus som Kjøgemester og
efter gammel Skik førte Gjesterne op til sine Sæder. Alle Lys var
tændt og alle Borde dækket, alt færdigt til at tage imod Gjesterne,
som nu kom ind og fyldte Hallen. Bjørnson blev yderst forbauset, da
han saa alt dette, og sagde, at han var ikke vant til noget saadant.
Han havde nok ment, at han skulde holdt et Foredrag om Maalet,
og blev meget nervøs; det kunde man godt merke. Han bad om at
maatte faa tale før Maaltidet, og det tilstodes ham, skjønt det var
ikke ganske efter Programmet. Vi havde ikke bedt ham komme og
holde Foredrag, skjønt vi alle gjerne vilde høre lidt af ham. Men
det var jo egentlig vi, som i denne Stund vilde taie til ham og hylde
ham som den store Digter. Saa begyndte han og skulde tale om
Maalet. Jeg vendte Hovedet nedover og gjorde et lidet Tegn, saa
begyndte jeg at klappe og hele Forsamlingen med — en vældig
Applaus — det var Digteren vi hilsede. Bjørnson blev yderst forbauset og
sagde: ..Hvad skal dette betyde? Og der sidder Presten ogsaa?" som
om han vilde, at jeg skulde svare paa hans Spørgsmaal. Men Karo-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
