Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ker ned i Whitechapel for at se paa Livet. Vi var meget forsigtige
og havde ikke noget, som kunde vække Opmærksomhed eller friste
nogen. Vi gik ind i, hvad vi vilde kalde en Restaurant, men som var
ganske forskjellig fra en saadan. Vi satte os tilside og fik et Glas
01; enkelte saa nok paa os og forstod, at vi var fremmede, men
ingen forulempede os. Hvad vi saa, var nedslaaende, ja værre end
det. At se fulde Kvinder er skrækkeligt, og de saa fæle ud.
Det var første Gang, at jeg var i London; anden Gang, jeg
kom did, gjorde Byen ikke saa stort Indtryk paa mig.
Jeg lærte meget af de faa Uger i England. Aldrig havde jeg
før lært saa meget paa kort Tid. Alt, hvad jeg havde læst om
England, stod for mig i et nyt Lys, og jeg fik et vældigt Indtryk af
den engelske Kulturs Høihed og Styrke. Jeg saa klart, at vi i denne
Henseende stod langt tilbage. Men ikke saa, at jeg mente, at alt var
bare Herlighed og Glæde. Aa nei, der er nok brotne Kar i alle Lande,
men jeg er tilboielig til at tro, at England i det store taget er
Verden» første og vigtigste Land. Det fik jeg senere et stærkere
Indtryk af.
Et lidet Træk, som er betegnende: Jeg tænkte ofte, naar jeg saa
dette Mylder af Mennesker: Hvorledes vilde det gaa, hvis en Fiende
kunde stænge Themsen og saaledes afskjære al Tilførsel? Jeg ytrede
dette for en af mine engelske Venner og spurgte ham, hvad han
mente: Never! svarede han med stor Bestemthed. Jeg gjentog atter
Sporgsmaalet, og atter lød det endnu kraftigere: Never! og endnu
en Gang: Never! Andet Ord kunde jeg ikke faa af ham. Det var
saa ægte engelsk. Saa trygt, saa selvbevidst og sikkert. Jeg kom saa
ofte i Krigstiden, naar jeg læste om Ubaadene og Luftangrebene paa
England, og det til sine Tider ret saa noksaa betænkeligt ud, til at
mindes denne Samtale; jeg sagde for mig selv: Mon hvad min
engelske Ven vilde have svaret nu! Jeg føler mig overbevist om,
at han vilde have sagt det samme. Altid: Never! Saaledes er
England. Det kommer sent, irriterende sent, synes det; det gaar
langsomt og sindig fremover; men naar det kommer, kommer det haardt
og tungt, og det kommer haardere og tyngre, jo mere det trykkes.
Kan man tænke sig noget saa dristigt — som det maa synes en
uden-forstaaende — at erklære Verdens stærkeste Krigsmagt, som
raa-dede over Millionarméer, Krig, skjønt det kun havde godt og vel
en 100 000 Soldater, og at sætte en saa forholdsvis ringe Styrke
ind mod Tyskernes Hærmasser! Og enda lød der ikke nogen Klage
eller noget Angstskrig. Det lød bare: -Alle staa fast! ingen maa vige!"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
