Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
man kunde kjøre helt frem, skjønt Veien mangesteds var mindre god.
Alt var saa rent forskjelligt fra Vestlandets Støler; kun var der overalt
den samme Renlighed udbredt over det hele Stel, som vi kjender saa
godt fra Hardangerstølerne. Ved har man overalt her; men den maa
ofte hentes noget langveis fra.
Saa gik det videre langs Folla, Volaasjøen, Aasjøen m. fl. til Hjerkin
lige under Hjerkinhøen. Fløiden over Havet er 957 M. og Afstanden
fra Dombaas 31 Kilometer. Hjerkin er den ældste af vore Fjeldstuer og
skal være anlagt af Kong Øystein Magnussen i Aaret 1107 eller kort
efter. Se Snorre N. Kongesagaer Kap. 24. Morkinskinna Kap. 30.
Efter Sagnet skal Hjerkin i Middelalderen have ligget ved Oautaaen,
noget sydligere end det nuværende Hjerkin. I Middelalderen skal
Fjeld-stuerne ikke have været beboede Aaret rundt; det blev de først i det 16de
Aarhundrede. I Beskrivelsen af Walkendorfs Reise over Fjeldet omkr.
1509,1 hvor Dovrefjeld og Hardangervidden sammenblandes, siges der, at
Fjeldstuerne ikke havde Beboere; men om dette skal gjelde Fjeldstuerne
paa Dovre eller Stenboderne paa Vidden eller begge Dele, er tvivlsomt.
Hjerkin har en herlig Beliggenhed og synes særlig at egne sig for
saadanne, som søger Helsebod i Høifjeldsluften. Stedet ligger lunt til,
er omgivet af Skog og med let Adkomst til høiere liggende Toppe,
hvorfra man har Udsigt til mægtige Fjeldpartier. Det har 70 Senge.
Af særlig Interesse var det store, gamle Kjøkken, som engang har
været det almindelige Beboelsesrum. Her har mange tusinde Reisende
og Færdesmænd gaaet ind og ud, og her herskede engang den
bekjendte Sigrid Hjerkin som Vertinde, et Sidestykke til Mor Utne i
Hardanger. Den nuværende Eier har bygget nye Huse bl. a. et Fjøs, hvis
Lige ikke er saa let at finde, før man kommer til Storbygderne.
Fra Hjerkin gikk Veien tidligere over Hjerkinhø, hvor Fodgjængere
endnu ofte pleier at gaa; den nye Vei gaar rundt og stiger herunder til
omkring 1000 M. Man ser nu tydelig Snehætten og den store
Fjeld-kjedel, som er fyldt af Sne. Snehætten tager sig glimrende ud herfra.
Den var engang betragtet som Norges høieste Top, men blev saa
distan-ceret af andre. Nyere Maalinger har dog sat den noget op igjen: 2246 M.
— det er dog en anselig Høide. Paa Grund af det uheldige Veir fik vi
ikke Anledning til at stifte nærmere Bekjendtskab med den.
Kongsvoll, 898 M. over Havet, 13 Kilometer fra Hjerkin, er den tredie
af Fjeldstuerne paa Dovrefjeld. Den har ca. 50 Senge. Her ligger
især Botanikere, som studerer Fjeldfloraen. Stedet er iblandt alle
Botanikere bekjendt og berømt. Bag Gaarden hæver sig Knutshø, og det
er navnlig denne, som har saa rig en Høifjeldsflora.
Den vakre Have, som Stedet har, og som skyldes Vertindens
Kjærlighed til Blomster og Planter, er en naturhistorisk Merkværdighed, som
vakte min høieste Beundring. At træffe gamle Venner og Bekjendte fra
Lavlandet en 1000 M. over Havet, er ikke noget, som hænder hver Dag.
Fjeldstuerne paa Dovrefjeld er ualmindelig hyggelige. De hører
sammen med Turisthytterne paa Fjeldet til de Steder, hvor jeg under mit
f1 H. Svaning, Christiern ll’s historie, Frankfurt 1658, s. 45—46],
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
