Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Danmark. Pludselig mente Andersen, at det
kunde være forgiftet og vilde i fuldt alvor, at
Collin skulde smake først paa det. Og det var
ikke mulig at faa Andersen til at forstaa, at
Collin ikke vilde det. Aldeles ikke. — Ander*
sen blev meget vred, og Collin vei ogsaa. lal*
fald reiste han til Frascati og lot Andersen være
der han var.» Min far kunde ikke berolige xAn=
dersen eller faa ham til at forstaa det urimelige
i dette. Andersen gik — men kom næste dag
straalende tilbake og sa: «Nu har jeg hevnet
mig.»
Han hadde skrevet et eventyr — jeg tror det
var Sneglen og Rosenbusken —, og han sa med
sit muntreste lune til min far: «Jeg er rosen*
busken, og Collin er sneglen.»
Paa den maate hadde han befridd sig fra den
historien. Og var lutter glæde.
Siden da jeg blev voksen, hørte jeg min far
et par gange fortælle disse historier. Derfor
kan jeg gjenta dem bedre end min guttehukom*
melse hadde kunnet gjøre det. jeg var omkring
tretten aar.
Jeg levet mit liv paa Løkken og paa skolen
ellers bare med et par kamerater. Byen var ikke
glad i os. Jeg hadde ikke stort greie paa hvor*
for. Jeg visste bare, at det gjaldt far — som
holdt paa med saa meget, jeg ikke begrep.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
