Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-Sl-
av spektakel og latter og træt og utmaset, men
aldrig den, som ikke hadde tid til alt. Hun var
bindeleddet mellem os og far inde paa kontoret.
Han, som kom ned til os fra Olympen uten
overgang, menneskelig og søt og varm. Human
og inderlig forstaaelsesfuld. Og saa var det ikke
ende paa, hvor urimelig han kunde være med
engang. — «Bindeleddet» var mager og blek, og
det mørke haar gjorde ansigtet endnu blekere.
Men det holdt, endda hun gav sin sjæl og sin
fysik helt ut i hver en handling, i hver en
tanketrevl.
Jeg syntes, meget var saa underlig. Jeg, som
siden har kunnet snakke mange mennesker
isænk, jeg var dengang ikke meget talende til
daglig, jeg fandt, at alting for det meste var
saa urimelig deilig — undtagen skolen og byen.
Den syntes jeg laa og lurte paa, hvordan den
skulde gjøre far og os rigtig ondt. Der hændte
da ogsaa meget, som var skyld i, at jeg
følte slik. Engang kastet nogen gutter fra
Nissens skole sten efter mig. De ropte: «Ulv
Ulvsen.»
Jeg graat og gik bort til en politibetjent.
«Hvad heter du da?»
Jeg sa mit navn.
«Er du søn av den hovne fyren?»
Det var min trøst. Det høres underlig; men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
