Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 12 -
klore, — hvis vi fik fat paa dem; for vi var
karer.
Det hændte ogsaa, at en mand nede paa bryg*
gen ved fæstningen kom bort til mig og spurte,
om det var sandt, at jeg var søn av Bjørnson, og
da mit «ja» kom, saa spyttet han bortefter og sa:
«Fy for fa’ns skind.»
Og han var — hvad klærne angik — ingen
sjauer. Man maa forstaa, hvad det heter at
gjøre dette mot en liten gut. Nede paa Bank*
pladsen var det nu mere latterlig. Der fik en
tyk mand med et trist ansigt greie paa, hvad
jeg het. Han sukket tungt og sa bare:
«Stakkars dig, gutten min.»
En dag gik Niels og jeg forbi Morgenbladet
i Øvre Voldgaten. Vi lusket ind i porten.
Gaardsrummet var ikke indbydende. Rigtig slik
jeg tænkte mig, det maatte se ut der ondskapen
holdt til. Redaktionen laa derinde. Vi saa op
mot vinduene.
«Skal vi kaste stein?» sa Niels.
Da hørte vi en venlig bergensrøst:
«Naa, mine unge venner, hvad gjør I her?»
En mand stod bak os, sortklæd i bonjour med
en høi hat skutt litt bakover. Det var Friele.
Jeg hadde set ham engang paa gaten, da jeg gik
med onkel Petter. Nils Mørch, som var
ældre end jeg og alvorlig, naar han var værst,
rev luen av:
«Undskyld, er ikke dette Morrablae?»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
