Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 13 -
«Jo, hvad vil du her,» sa Friele og saa skarpt
paa os.
«Jeg vilde bare si, at vi ikke vil abonnere —»
Inden han hadde faat tait ut, tok jeg tilbens.
Niels Mørch kom pilende efter.
«Er du gal?» sa jeg. «Sa’n noe?»
«Pøbelunger,» sa’n. —
Jeg var ganske myk i knærne; det var, som
vi hadde staat likeoverfor den onde selv.
«Detta hadd’n godt a’,» sa Niels.
«Bare han ikke kjendte mig,» sa jeg.
«Sludder,» mente Niels. Og det hadde han
nok ret i. Men Niels Mørch var modig og
syntes, vi hadde utført en stor heltegjerning.
Mindst.
Det er sikkert det, at min far var meget over*
rasket, naar nogen som var helt fremmed hadde
mot paa at gaa hen og tale godt og hyggelig
med ham.
«Du Karoline,» sa han en dag han kom fra
byen; — jeg stod og hørte paa det. «Jeg gik ned
til Jean Mettes butik, og mens jeg stod der,
kom en ung mand hen til mig og sa høit —
der var flere tilstede — næsten ostentativt: «Mit
navn er student Midling. Maa jeg ha den
ære at hilse paa Dem! Tænk, jeg blev næsten
bevæget. En modig ung fyr, du. Jeg skal aldrig
glemme det navn.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
